Der er brug for politisk og forskningsmæssig velvilje

En form for debat ping-pong er i gang i netmediet Nordsøposten mellem fisker Mikael Borup og ministeren

Fisker Mikael Borup fra Hirtshals har gang i en ping-pong debat med fiskeriminister Rasmus Prehn (S) i det nordjyske netmedie Nordsøposten.

I første omgang spurgte Mikael Borup, hvordan ministeren kunne klare tre ministerier på én gang, hvilket ministeren svarede på i samme medie.

Men svaret har ikke stillet Mikael Borup tilfreds. Derfor har han nu endnu et debatindlæg i mediet. 

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ikke se, du kommer os i møde, hvis vi ser på kameraordningen og dine argumenter for at tvinge det ind i fiskeriet. Jeg kan ikke forstå dit argument med 100 procent dødelighed for torsken, når den rammer dækket ombord, når dine egne ”eksperter” kan fange torsk og mærke dem, for så at genudsætte dem? Hvor er fornuften i at mærke fisk, som dør ved genudsætning? Spørger Mikael Borup bl.a. i sit seneste debatindlæg.

Han mener også, at det danske embedsværk er nødt til at ændre tilgang til retningslinjer og kontrolforordninger fra EU, så der ikke altid overimplementeres.

– Jeg mener, vi i Danmark har den mest rigide og uigennemskuelige måde at regulere fiskeriet på i forhold til mange andre lande i EU.

Desuden savner han lighed for loven i forhold til kontrolbesøg og straf gældende for både lokale som udenlandske fiskefartøjer.

– Den nylige kontrol af et udenlandsk fartøj, der viste sig at fiske med strømpe/inderpose, som gjorde at undermålsfisk røg med i fangsten og som efter at være bedt om at modtage kontrol, prøvede at stikke af, ikke bliver pålagt samme straf som danske fiskere. Fiskeredskaber og fangst skulle have været konfiskeret og bøden været massiv, som set overfor danske fiskere, siger Mikael Borup.

Han efterlyser desuden mere politisk og forskningsmæssig velvilje.

– Fiskeriet drukner, Rasmus, og der er brug for redningsmidler i form af politisk og forskningsmæssig velvilje, de rigtige tiltag fra dig, din regering og dine embedsmænd. Tiltag som er bidragende til at opbygge og støtte fiskeriet og de trængte ressourcer i vore farvande.

 

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...