Af Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening og biolog Henrik S. Lund, Danmarks Fiskeriforening
Den seneste tid har man i den lokale presse kunnet læse om fiskens forsvinden fra Lillebælt – især torsk og fladfisk er ikke i området mere i samme omfang som tidligere. Det har fået lyst- og fritidsfiskere og turbådssejlere på banen – blandt andet med en facebookgruppe, der har til formål at hjælpe Lillebælt, så der igen kan komme fisk og liv tilbage i Lillebælt.
Så langt så godt. Det er vi som erhvervsfiskere naturligvis også interesserede i, og vi vil også gerne hjælpe, og gøre hvad vi kan, for at få flere fisk tilbage i Lillebælt. Vi lever trods alt af at fiske i bæltet.
Mellem 2007 og 2015 var der et fornuftigt fiskeri i Lillebælt efter torsk og fladfisk, hvorefter det er gået ned ad bakke. De sidste år i snævringen har vi oplevet, at der er færre fisk, og den tendens er nu trukket længere sydpå i bæltet, men det har intet med trawlfiskeri at gøre. Der er kun en trawler og en snurrebåd tilbage i Skærbæk, mens en del andre trawlere har forladt området for at fiske andre steder. En bierhvervsfisker, der fisker med garn, har endda solgt sit fartøj, da han ikke længere kunne få det til at løbe rundt. Garnene er nemlig fyldt med krabber og brunalger.
Men kæden springer af, når det er erhvervsfiskerne – især trawlfiskerne – der bliver gjort til den store syndebuk.
Det er skudt totalt over målet, når andre faktorer som iltsvind, forurening, sæler og skarver nærmest kun bliver nævnt i forbifarten.
Branden hos Dan Gødning
I februar 2016 udbrød der brand hos Dan Gødning i Fredericia, med det resultat, at minimum 2700 tons kvælstof flød ud i Lillebælt og blev ført mod syd.
Miljøstyrelsen har ikke kunnet måle sig frem til markante konsekvenser for havmiljøet i forbindelse med udslippet, men vi fiskere kunne jo hurtigt konstatere, at det havde store konsekvenser – fiskene forsvandt simpelthen fra området.
Marinbiolog Jens Würgler Hansen, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet konkluderer da også i en rapport fra 2018, at de 2700 tons kvælstof svarer til fem procent af den årlige landbaserede danske udledning af kvælstof!
I samme rapport skriver forskeren fra Aarhus Universitet også om det omfattende iltsvind i bæltområdet i 2016.
“… det er sandsynligt, at det store tab af kvælstof i forbindelse med ulykken i Fredericia i starten af februar også har spillet en rolle. Det sidste underbygges af, at iltsvindet i 2016 var endnu mere markant end de foregående år i de sædvanligvis sårbare områder i det nordlige Bælthav og især i det sydlige Lillebælt, dvs. i de områder som må formodes at have været mest påvirket af ulykken i Fredericia.”
Det viser sig jo også nu, at iltsvindet har bredt sig så langt sydpå som ned til Als. Så det er altså ikke kun Fredericia, Middelfart og Kolding, der er ramt af iltsvind.
Biolog hos Sønderborg Kommune, Bo kruse siger til Jydske Vestkysten, at de oplever omfattende iltsvind rundt om Als, og at det ikke er moderat, men kraftig iltsvind.
Sæl og skarv
I årevis har danske erhvervsfiskere råbt vagt i gevær i forhold til sæler og skarver. På landsplan og på årsplan æder skarverne tonsvis af fiskeyngel, mens sælerne er en plage for de danske garn- og rusefiskere. Skarver og sæler æder på årsbasis mere, end de danske erhvervsfiskere lander i de indre danske farvande!
Den store sælplage er ikke kun et problem for de bornholmske fiskere. Sælerne har spredt sig til stort set resten af de indre danske farvande og truer fiskeriet. De æder fisken, de ødelægger fiskernes redskaber, når de forsøger at komme til fisken i garn og ruser, og de spreder parasitter til fiskene.
Den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), har i et indslag på TV2 Bornholm sagt, at der skal kigges på, hvad man kan gøre i forhold til sælernes hærgen. Vi håber, at det ikke bliver ved snakken, men at der nu rent faktisk bliver taget hånd om problemet med det stigende antal sæler i danske farvande.
Derfor er det da også positivt, at fiskeriminister Mogens Jensen har bebudet et møde med de bornholmske fiskere i slutningen af september.
Hjælper gerne
Danmarks Fiskeriforening og erhvervsfiskerne har – på samme måde som lyst- og fritidsfiskerne, turbådssejlerne og turismen i området – også mærket, at fisken er forsvundet fra Lillebælt. Og vi tager med kyshånd imod alle, der har et ønske om, at der skal gøres noget, så vi igen kan få flere fisk tilbage i bæltområdet til gavn for alle.
Vi indgår gerne i dialog med andre, der har interesser i Lillebælt, men vi skal netop arbejde sammen om problemet og lade være med at skyde på hinanden.
