Siden indgåelsen af fiskeriaftalen i 2025 har Kim Lykke Petersen fra Bønnerup Strand levet med visheden om, at han mister sit vigtigste fiskeområde.
Det har været en mere end almindelig frustrerende tid, og som det ser ud nu, kan han ikke få del i den ophugningsordning, der skal hjælpe fiskerne videre.
– Jeg har brugt hele mit liv på at være fisker. Jeg har investeret i båd og kvoter og tilpasset mig den ene regel efter den anden. Nu må jeg ikke længere fiske i det område, hvor jeg altid har fisket, og når der så kommer en ophugningsordning, kan vi ikke engang komme i betragtning, siger Kim Lykke Petersen.
Fra januar 2028 bliver bundtrawl forbudt i dele af Kattegat. Det går ud over Kim Lykke Petersen, der fisker syd for Grenaa med kutteren RS 73 Annika.
– Det er opslidende at gå rundt år efter år uden at vide, om man har et arbejde i fremtiden. Det påvirker ikke kun mig. Det påvirker også min familie, siger han.
Se videoen med Kim Lykke Petersen:
Fiskeriet er blevet vanskeligt
Trawlforbuddet er langt fra den første udfordring, fiskerne har mødt. Gennem årene er der løbende kommet nye regler og begrænsninger.
Et af de mest mærkbare var kravet om paneler på 300 gange 300 millimeter i trawlet.
– Tungefiskeriet blev stort set ødelagt, og det samme skete med rødspættefiskeriet. Det var ellers der, vi havde mulighed for at få de ekstra havdage, som kunne holde forretningen i gang, siger han.
Netop de manglende havdage får betydning i forhold til at komme i betragtning til ophugning.
– Mig og mine to bedste makkere fra Grenaa og Ebeltoft kan ikke leve op til kravet. Det virker dybt urimeligt, at vi mister vores fiskeområder og samtidig ikke kan få adgang til den ordning, der skal hjælpe os videre, siger Kim Lykke Petersen.
Investeringen mister værdien
Gennem årene har han investeret store summer i både fartøj og fiskekvoter i forventning om at kunne fortsætte i erhvervet.
I dag ser regnestykket dog helt anderledes ud.
– For fire-fem år siden var min båd og mine kvoter omkring 5,5 millioner kroner værd. Nu er værdien faldet markant. Hvis jeg da ellers kan komme i betragtning til ophugning, kan jeg måske få 80 procent af bådens forsikringssum, svarende til omkring 1,6 millioner kroner, siger fiskeren og tilføjer:
– Så står jeg tilbage med kvoterne, som ikke bliver kompenseret. Hvem vil købe dem, når vi ikke må fiske længere? Der er ingen, der tør investere i fiskeriet, og det forstår man jo godt, når det hele er så usikkert.
Kim Lykke Petersen har svært ved at forstå, at fiskere kan miste deres fiskeområder uden samtidig at få en reel mulighed for at komme videre.
– Hvordan kan man indføre et forbud, som fjerner grundlaget for et erhverv, uden samtidig at sikre en ordentlig udvej? spørger han.
Læs også:
Opråb til politikerne
Fiskeren fra Bønnerup Strand efterlyser først og fremmest, at politikerne ser på, hvem der reelt bliver ramt af beslutningerne.
– Jeg mangler stadig en forklaring på, hvad formålet er. Vi fisker i de samme områder år efter år, og der er stadig fisk at fange. Alligevel er det os små fiskere, der skal betale prisen. Hvad er det egentlig, man vil opnå? spørger Kim Lykke Petersen.
Som minimum må vi kunne forlange, at beslutningerne bygger på dokumentation
Kim Lykke Petersen
Han mener samtidig, at den foreslåede ophugningsordning rammer ved siden af målet, når fiskere, der mister deres traditionelle fiskeområder, ikke nødvendigvis kan komme i betragtning til ophugningsstøtte.
– Hvis politikerne vil lukke et fiskeområde og fjerne grundlaget for vores erhverv, så må de også sikre en reel mulighed for, at vi kan komme ordentligt videre. En ophugningsordning bør tage udgangspunkt i, hvem der faktisk bliver ramt af trawlforbuddet og ikke kun et krav om havdage, siger fiskeren.
For ham handler sagen om mere end fiskeri.
– Når man træffer beslutninger, der får så alvorlige konsekvenser for et helt erhverv, skylder man at se på, hvad det betyder – ikke kun for os fiskeredere, som bliver ramt nu og her – men også for lokalsamfundene, livet i havnene og muligheden for at købe en friskfanget, lokal fisk, siger Kim Lykke Petersen.
Savner bedre dokumentation
En ting, der især går Kim Lykke Petersen på, er de kampagner, der som oftest kører på sociale medier.
– Jeg bliver ærlig talt provokeret over DN’s kampagner mod bundtrawl, hvor man samtidig viser billeder af kæmpestore bomtrawlere, som slet ikke fisker i de områder, man nu vil lukke. Hvordan skal befolkningen kunne danne sig et retvisende billede af vores fiskeri, når der ikke engang bliver skelnet mellem de forskellige fiskerimetoder? spørger fiskeren fra Bønnerup Strand og fortsætter:
– Jeg har svært ved at forstå, at både politikere og en stor organisation som DN kan have så stor indflydelse på vores fremtid, når jeg oplever, at der mangler helt grundlæggende forståelse for det fiskeri, vi driver.
Derfor savner Kim Lykke Petersen bedre dokumentation på, hvilken skade hans fiskeri gør på havbunden – dokumentation, der bygger på ”et solidt fagligt grundlag”. Det ville ifølge ham gøre det nemmere at acceptere beslutningen om trawlforbuddet i Kattegat.
– Som minimum må vi kunne forlange, at beslutningerne bygger på dokumentation og en reel forståelse af forskellen mellem bomtrawl og almindeligt bundtrawl. Konsekvenserne er simpelthen alt for store til, at et helt erhverv i Kattegat risikerer at forsvinde på baggrund af et misvisende billede af virkeligheden, siger Kim Lykke Petersen afslutningsvis.
Læs også:
