Opråb fra fisker i Kattegat

Regler om 300 mm (kvadratmasket) seltra-paneler i trawlet, gør det umuligt for Kim Lykke Petersen at drive sit kystnære fiskeri

af Kim Lykke Petersen, RS 73 Annika, Bønnerup Strand, Tlf. 2424 7849, Mail: kim.petersen@boennerup.net

Jeg er fisker og har min egen fiskekutter. Jeg bor i Bønnerup Strand på Djursland og fisker efter jomfruhummere, søtunger, rødspætter, isinger, skrubber, pighvar og slethvar. Jeg er alene på min kutter, en trawler under 10 meter, som er baseret på at drive kystnært fiskeri. Jeg har fra FKA-tiden kvoter i Kattegat, men har igennem tiden opkøbt flere for at kunne bevare samme fiskeri i takt med, at kvoterne er blevet mindre og mindre.

Der er for og imod FKA, men ideen med, at vi kan fange vores egne kvoter er vel OK og til at administrere. Vi fanger jo ikke mere, end vi har kvoter til, og hvis det ikke rækker, har vi mulighed for at leje flere igennem puljeordningen, hvor vi fiskere hjælper hinanden med at bytte og leje. Der, hvor kæden hopper af, er, hvor vi så ikke kan få lov at fange kvoten på bedste og mest effektive vis, dvs. også på den mest grønne og økonomisk bæredygtige måde.

De nuværende regler om 300 mm (kvadratmasket) seltra-paneler i trawlen gør det umuligt for mig at drive mit kystnære fiskeri efter fladfisk og søtunger. Det er ganske enkelt umuligt for mig at fange noget, da hovedparten af fangsten løber ud igen.

Sidste år (2022) lavede vi trawlene/løfterne om en tre-fire gange – både den ene og anden vej fra 300 mm seltra-paneler til 270 mm diamantmasker. Vi fik i en kort periode lov til at lave om til 270 mm diamantmasker, og det kunne vi til nød bruge, men vi håber stadig på, at vi kan komme helt af med panelet, da små både under 10 meter altid har været fritaget i Kattegat.

På grund af vejret har vi små både i forvejen så få havdage, at det er vigtigt, at vi kan fange noget og få det med i havn, som endelig er svømmet i trawlet, når vi endelig er kommet afsted. En fiskedag kan snildt strække sig over 18 timer, og som ene mand ombord kan jeg ikke bare fiske løs en uge i streg uden søvn. Jeg har på et år ikke ret mange dage, og derfor er det vigtigt at være effektiv, når jeg er afsted. De stigende brændstofpriser gør også, at der skal være noget at komme efter, før det overhovedet kan betale sig at sejle ud. Herinde tæt ved land er der ofte meget tang og skidt, og det gør det absolut ikke bedre med de paneler, da tang og skidt sætter sig i panelet, og gør så der ikke er gennemstrømning, så fangsten kan komme videre ned i løftet.

Man kan ikke sammenligne en stor og en lille båd, og derfor virker det heller ikke rimeligt, at reglerne er de samme. Vi – med de små både under 10 meter – er pålagt at skulle bruge samme størrelse paneler, som de større både. Et standardpanel/løft, som passer til en stor båd, og som vi slet ikke kan magte. Vi har – modsat de større både – heller ikke nok drift, motorkraft og spænd nok i trawlet til at kunne holde fiskene i nettet. Det er meget frustrerende, og det mest frustrerende er, at det er torsken der er ”skyld” i, at vi skal have det. Der er vitterlig ikke nogen torsk, og det har der ikke været i flere år. Jeg fanger ingen torsk nu, hvor jeg fisker med panel, men det gjorde jeg heller ikke, før vi fik panelerne. Hvorfor torsken ikke er her som før i tiden, hvor det om vinteren var en hovedindtægt, ved jeg ikke, men mon ikke sæler, skarver, vindmøller, broprojekter, spildevand og klima- forandringer sammen med fiskerne alle bærer en del af skylden.

Det lyder som en klagesang, og det er det også. Men det er en meget alvorlig klagesang og en bombe for os småfiskere og dødsstødet til os i de små både. Vi har virkelig brug for, at I hjælper os, så vi kan få lov at bruge noget grej, som vi kan leve af at fiske med og som passer til vores størrelse. Hvis man vil bevare de små kystnære både og bare en smule liv i vores havne, så er man nødt til at kigge på de paneler lige nu, inden det er for sent, og vi alle lukker og slukker. Allerede nu er vi ikke ret mange små både tilbage under 10 meter (max 10 stk., der fisker i Kattegat) og med de her regler, så betyder det enden for os få stykker, der er tilbage. En stor del af min indtægt har været baseret på fiskeri efter søtunger og fladfisk – et fiskeri, som jeg ikke kan drive med brug af panelet. Jeg har opkøbt kvoter, så jeg må fange søtungerne, men jeg kan ikke fange fiskene med det grej, jeg er pålagt at bruge! Hvad vil I have, jeg skal gøre?? Jeg er ene mand ombord og kan ikke bare sejle i døgndrift og hen, hvor jeg vil. Jeg har rettigheder til at fiske i Kattegat, og som ene mand skal det være kystnært. Det er så frustrerende, opslidende og ødelæggende for vores erhverv. Jeg har troet på og kæmpet for fiskeriet i 22 år, siden jeg som 19-årig købte min første kutter og startede som selvstændig. Jeg har klaret mig igennem trods mange reguleringer og regler, men det her, det knækker jeg halsen på, hvis ikke der sker noget nu!

Lørdag morgen kigger jeg ud ad vinduet og tænker, at i dag kan jeg endelig komme afsted, nu de lover fint vejr. Køjesækken er pakket, og alt er gjort klar. Så spørger konen, hvad så med de paneler, du kan vel ikke fange noget, så længe de er i? Ja, så står man alligevel og får ondt i maven og ryster i hele kroppen ved tanken om at skulle snyde for at kunne fiske. Ak ja, så kom jeg heller ikke afsted i dagJeg vil ikke snyde! Jeg vil passe mit fiskeri og tage afsted på havet med ren samvittighed, optimisme og godt humør. Håber I vil tage kontakt, så vi kan få en dialog i gang, så hurtigt som muligt.