Ministerbesøg på Bornholm udskudt

Et planlagt møde på Bornholm den 4. september mellem de lokale fiskere og fiskeriministeren er udskudt til slutningen af september

Fiskeriministeren har været nødsaget til at udskyde et møde på Bornholm onsdag den 4. september.

Som man kan læse i seneste nummer af Fiskeri Tidende, var det meningen, at fiskeriminister Mogens Jensen havde planlagt et møde på Bornholm den 4. september med formanden for den lokale fiskeriforening, Thomas Thomsen, resten af bestyrelsen samt lokale fiskere.

Mødet skulle især handle om torskestoppet i dele af Østersøen. Hvordan kommer vi videre? Hvordan sikrer vi fortsat fiskeri på Bornholm lige nu såvel som på længere sigt, når torsken forhåbentlig bliver til at fiske igen.

Mødet er nu blevet udsat til i første omgang den 30. september. Fiskeri Tidende følger op og vil informere både her på hjemmesiden og i avisen, når den endelige dato er fastlagt.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...