Det skriver de andre organisationer om den nye regering

Fiskeri Tidende har været en tur rundt på andre organisationers hjemmeside for at se, hvad de mener om den nye regering

Danmarks Pelagiske PO

“Ny minister for fiskeri bliver Mogens Jensen fra Nykøbing Mors.
Mette Frederiksen er nu klar med sit ministerhold, som bliver en ren socialdemokratisk regering, og listen tæller i alt 20 navne. Mogens Jensen har tidligere været handels- og udviklingsminister. Fiskeriet kommer i selskab med ligestilling, fødevare og nordisk samarbejde og Mogens Jensen overtager posten fra Eva Kjer Hansen (V). Vi ser frem til et godt samarbejde om fortsat udvikling af dansk fiskeri.”

 

Danske Havne

Brancheorganisationen Danske Havne roser den nye regering – især området for grøn omstilling.

Derudover er organisationen godt tilfreds med, at der kommer øget fokus på plastikforurening.

“Vi hilser en øget bekæmpelse af plastikforurening velkommen, og ser frem til forslag til bedre håndtering af de plasttyper, som havnene i dag må sende i deponi, fordi de ikke kan anvendes af nogen. Det er alt i alt en politisk aftale, der peger i en meget positiv retning”.

 

Landbrug & Fødevarer

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer glæder sig til at arbejde sammen med den nye regering for at sikre gode vilkår for dansk erhvervsliv.

“Vi ser frem til at samarbejde med en regering, der ønsker at sikre gode rammevilkår for dansk erhvervsliv, øge eksporten og fremme den danske konkurrenceevne, sådan som det fremgår af den politiske aftale.”

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...