Fiskeri
Liner skræmmer uønskede fisk væk

Liner skræmmer uønskede fisk væk

FN 436 Tove Kajgaard har testet skræmmeliner – med succes fortæller skipper
18 Mar 2019
FN 436 Tove Kajgaard har testet skræmmeliner – med succes fortæller skipper
18 Mar 2019

Mindre bifangst og masser af jomfruhummer!

Sådan lyder dommen fra skipper Lars Kajgaard, efter han og besætningen på FN 436 Tove Kajgaard fra Strandby har testet skræmmeliner i samarbejde med DTU Aqua.

Linerne er et særligt redskab, som skal gøre det muligt at fange jomfruhummere uden al verdens uønskede fisk.
- Umiddelbart var der en rigtig positiv og god effekt. Vi øgede faktisk fangsten af jomfruhummer en smule, samtidighed med, at vi undgik nogle af de fisk, som vi ikke ønsker, fortæller Lars Kajgaard, der bestemt godt kunne forestille sig at bruge linerne igen.

Korte liner er bedst

Helt konkret består skræmmelinerne af forskellige liner, som sættes foran selve trawlen. En simpel konstruktion, der forhindrer, at fisk svømmer ind i redskabet og bliver fanget.

- Vi vil gerne lave et redskab, så man fleksibelt og mere målrettet kan bestemme sin artssammensætning i jomfruhummerfiskeriet, forklarer seniorforsker Ludvig Krag fra DTU Aqua, som først testede linerne på DTU’s forskningsfartøj Havfisken. Her sås straks en betydelig reduktion af bifangst uden, at jomfruhummer gik tabt. Det skulle så afprøves i kommercielt fisker, og her kom Tove Kajgaard ind i billedet. På fiskefartjet prøvede de med forskellige længder liner:

-  Med korte liner var der den største effekt. Der er en signifikant reduktion af torsk, kulmule og rødspætter, siger Ludvig Krag og tilføjer at det især er rundfisk og mindre fisk fra 25 til 40-50 centimeter, som linerne formår at skræmme væk.

 

Brug efter behov

Og det bemærkede Lars Kajgaard under selve fiskeriet. For eksempel var det hans klare oplevelser, at der var færre torsk under 50 centimeter, og det er bestemt et plus, lyder det fra skipperen.

Derudover var der færre af de arter, som egentlig bare er i vejen.

-  For eksempel så vi markant mindre hestemakrel, fortæller han.

Skræmmelinerne giver derfor god mening at bruge for fiskerne; ikke altid, men efter behov:

- Det afhænger helt af, hvilke liner man bruger. Hvis vi kom i gang med at bruge det, så ville det være alt efter, hvilken fangstsammensætning vi ønskede. De skal bruges efter behov – de er nemme at bruge og montere, så man kan bare skifte, når man vil, forklarer Lars Kajgaard.

 

Discard-redning?

For det er jo ikke altid, at man vil undgå andre arter. Har man kvoter hertil, er det ikke et problem, men når de er brugt op og landingspligten lurer, så kan det være nyttigt med linerne:

- Hvis discard bliver et problem, så kunne man godt bruge dem, siger Lars Kajgaard, hvilket netop også er DTU Aquas håb.

- Der er brug for at lave en mere målrettet selektion og flere specialiserede redskaber, som er enkle at bruge og hurtige at skifte, forklarer Ludvig Krag.

På FN 436 Tove Kajgaard er det første gang, at fiskerne har brugt så specialiserede redskaber – foruden seltra-paneler.

Skræmmelinerne er en del af projektet flexselect, der er støttet af Den Europæisk Hav- og Fiskerifond.

 

Vil du prøve?

Har du lyst til at prøve skræmmeliner, så kontakt Ludvig Krag på lak@aqua.dtu.dkfor målene

Læs mere om:

Flere Nyheder