Fiskeristyrelsen: Revideret vejledning for selektive redskaber i Kattegat

På grund af en fejl foreligger der nu en revideret vejledning for selektive redskaber i Kattegat fra Fiskeristyrelsen

Fiskeristyrelsen meddeler på deres hjemmeside, at der desværre har indsneget sig en fejl i beskrivelsen af ét af de selektive redskaber, det er lovligt at bruge for trawlfartøjer, der ikke deltager i kameraforsøg i Kattegat.

Fejlen er i beskrivelsen af redskab nr. 4 ”SELTRA-panel med en maskestørrelse på 300 mm (kvadratmaske) kombineret med skræmmekugler”.

Det fremgik af den tidligere beskrivelse, at tremmeafstanden i den lave rist, der skal monteres i redskabet, højst må være 50 mm. De selektivitetsforsøg, der ligger til grund for beslutningen om at tillade redskabet, blev imidlertid foretaget med en lav rist med højst 35 mm tremmeafstand.

Fiskeristyrelsen har nu ændret vejledningen.

Du kan læse hele nyheden her