Det kan være svært at forstå, når man kigger på de rene tal, hvorfor vildtfanget fisk pludselig bonner ud med et fem gange så højt klimaaftryk som tidligere. Og hvis man som menig forbruger kigger på tallene, så virker det umiddelbart heller ikke logisk, at et slagtesvin der kræver lys, varme og foder, er næsten fire gange så klimavenligt, som den vilde fisk fiskeren hiver op af havet. Og at det ikke er intuitivt logisk, er netop årsagen til at det er nødvendigt at arbejde med livscyklusanalyse, når man taler om fødevarernes klimaaftryk, lyder det fra Bo Weidema, der har været med til at lave de beregninger, der danner grundlaget for tallene i denstoreklimadatabase.dk.
– Hvis resultaterne var intuitive, var der ingen grund til at lægge det her ud, forklarer Bo Weidema. Han fremhæver, at alle udregninger, der ligger til grund for de tal, der fremgår af klimadatabasen, er tilgængelige for forbrugeren. Det reelle klimaaftryk for den enkelte fiskeart fremgår helt tydeligt af klimadatabasen, ligesom det fremgår, hvor stort et aftryk der stammer fra forarbejdning, transport, pakning og opdræt. Det er altså helt gennemsigtigt for alle, hvis man tager sig tid til at dykke ned i tallene.
Men når man arbejder med LCA-metoden, er det faktisk ikke så interessant at se på klimaaftrykket for den enkelte fisk, men mere hvad der sker i det store billede, hvis forbruget af fisk stiger. Så vil det nemlig betyde, at der skal mere opdrættet fisk på bordet. Og det er det LCA- beregningerne skal belyse.
-Når forbruget af fisk stiger, så vil det øge efterspørgslen på opdrættet fisk. Og her viser vores tal, at opdræt af fisk belaster klimaet mere. Det kræver foder, elektricitet og mange andre ressourcer, som medvirker til et højt klimaaftryk, lyder det fra Bo Weidema.
Han erkender dog, at billedet ikke kan tegnes 100% præcist. Der er plads til uddybninger og til at man udforsker området endnu mere. Men det kræver flere ressourcer og endnu flere studier på området. Forhåbentlig kommer den store klimadatabase altså også i en version 2.0.
