April 2023
Hvor er rødspætten?
De danske fiskere måtte i 2023 fange 15.378 ton rødspætter i Nordsøen og 11.616 ton i Skagerrak. Men i foråret havde de svært ved at finde fisken – og hvis de fik dem fanget, så var de ikke særlig store. Og det var til trods for, at Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES’s rådgivning indikerede, at der var masser af fladfisk i både Skagerrak og Nordsøen.
– Vi kan ikke genkende det billede, som ICES maler af bestanden af rødspætter derude. Det undrer os, at der kan være så stor en forskel på, hvad forskere og fiskere oplever, sagde Alfred Fisker Hansen fra Thyborøn Havns Fiskeriforening.
Kamera har konsekvenser for fiskernes arbejdsmiljø
Når jomfruhummerfiskerne i Kattegat er på fiskeri, så er det med kameraer, som kigger dem over skuldrene – og det sætter sine spor. Det slog en rapport fra Syddansk Universitet fast i april. Ifølge rapporten påvirker kamera fiskernes sundhed og trivsel, og de har stor betydning for arbejdsforholdene ombord. Fiskerne føler sig stressede og magtesløse, og de er bange for deres professionelle fremtid.
– Undersøgelsen gemmer på nogle rigtig ubehagelige svar. Jeg var egentlig lidt chokeret, da jeg så svar og tal. Der er én, der tager lykkepiller. En anden har sat sin kutter til salg, og en tredje er gået over i et andet erhverv. Det er tydeligt, at det ikke bare er småting for fiskerne, sagde lektor Eva Roth.
Fiskeriskolen skifter navn til North Sea College
18. april fik Fiskeriskolen nyt navn. Det var et led i en ny strategi, der favner bredere end kun lige Fiskeriskolen, som altså nu hedder North Sea College. I den nye strategi er fokus havet som arbejdsplads, hvilket giver mulighed for at rumme flere uddannelser end blot erhvervsfiskeruddannelsen. Blandt andet også erhvervsdykkeruddannelser, fiskehandlere, videreuddannelser mm.
Maj 2023
Krabbe-regler uden sund fornuft
Fra 1. maj 2023 ville Fiskeristyrelsen ikke længere acceptere landinger på mere end 75 kg aftagne krabbekløer fra taskekrabber eller mere end 1 vægtprocent af den samlede fangst i tejner og kurve. Der var tale om en gammel EU-regel, som myndighederne nu ville håndhæve og sanktionere til stor gene for fiskerne, der så masser af krabber.
– Jeg synes, det er sindssyg pludseligt at begynde at håndhæve så gammel en regel uden at kigge på, om det har nogen gang på jord. Man burde have taget det op med EU-systemet og som minimum have lavet en overgangsordning, sagde Poul Høj med fartøjet RI 244 Rikke Høy.
Glem alt om kystfiskeri, så længe skarven hærger
Hvorfor er fiskene forsvundet fra mange danske kyster? Det var DTU-forsker Niels Jepsen ikke i tvivl om, da Fiskeri Tidende talte med ham i maj. Han har i årtier forsket i skarvens indvirkning på fiskebestandene i Danmark, som netop er en væsentlig del af forklaringen.
– Hvis vi nogensinde vil have fisk igen ved kysterne, i søerne og i åerne, så vil man skulle regulere bestanden af skarv ned til langt under den nuværende bestand, og det nytter ikke noget kun at gøre det i Danmark – det vil skulle gøres i hele EU, sagde Niels Jepsen.
Fiskere i protest mod CO2-afgift
I foråret demonstrerede de danske vognmænd mod CO2-afgiften – og de fik følgeskab af fiskerne. Cirka 50 danske fiskefartøjer stimlede sammen i Hirtshals, Frederikshavn og Helsingør. De ønskede med deres aktion at bakke op om vognmændene og at markere deres egen utilfredshed med CO2-afgiften.
– Jeg synes, det gik rigtig fint, og at vi fik det koordineret udmærket. Nu fik vi i hvert fald markeret os. Færgerne blev lidt forsinkede, men vi fulgte søfartsloven og gjorde ikke noget ulovligt. De tog det også pænt. Politiet stod godt nok inde på kajen og truede med både det ene og det andet, men der var ikke noget at komme efter, og derfor blev der heller ikke uddelt bøder, fortalte Thyborøn-fisker Martin Kynde, der var tovholder på aktionen i Hirtshals sammen med Læsø-fisker Thomas Christiansen.
Juni 2023
Arla Fonden fik fisk ind under neglene
En flok madguider fra Arla Fonden lagde i juni vejen forbi Hanstholm. Her var de i en dags intens fiskeri-mesterlære, hvor de skulle klædes på til at undervise i fisk på fondens populære madlejrskoler. De var bl.a. forbi auktionen, fiskeriforeningen, HM 228 Pondus og Hanstholm Fisk og Skaldyr. Hos sidstnævnte skulle de lære at filetere fisk, hvilket de netop underviser børnene i.
– Børnene får hver især en fisk i hænderne, som de selv skal filetere. Så de kan lære det helt fra bunden af og blive fortrolige med fisken. Men fiskene bliver jo bare leveret i en flamingokasse, så vi vil rigtig gerne helt ud til fiskerne for at se, hvor de egentlig kommer fra, fortalte Mikkel Kruuse-Andersen, der er chef for læring hos Arla Fonden.
Solide fiskeri-aftryk på havplanen
I sommer fik Danmark en ny havplan – og i aftalen står fiskeri helt centralt. Aftalen tager nemlig ikke bare højde for naturbeskyttelse og havvind, men slår fast, at der skal være plads til fiskerne på det danske havareal. Fiskeriet er nævnt i alt 51 gange i aftalen. Sameksistens mellem fiskeri og andre aktører er mejslet i sten. Og så er der afsat 75 millioner kroner til udvikling af fiskeriet.
I den gode ålesags tjeneste
Ål på tallerkenen. Ål på skærmen. Og ål på alles læber. Ja, ålen var den helt store hovedperson, da danske og tyske fiskere lagde til ved Sejlklubben i Kollund. Med sig havde de 80.000 unge ål, som i juni skulle sættes ud i Flensborg Fjord.
– Det er enestående, at vi kan samle så mange mennesker i den gode ålesags tjeneste til udsætning af ål. Som fiskere har vi en forpligtelse til at sikre sunde fiskebestande. Det gælder også for ålen. Derfor er jeg faktisk stolt af det arbejde, der er blevet gjort for ålen, sagde Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, der sammen med Fischereiverein Flensburg von 1872 og Förderverein zur Erhaltung maritimer Lebensformen und Lebensarten eV. havde inviteret til den grænseoverskridende åleudsætning.
