Med den nye regering er det ellers varslede forbud mod slæbende redskaber i Bælthavet sat på pause.
Det kunne man læse i regeringsgrundlaget, hvor der nu er tale om et evt. forbud, som Fiskerikommissionen skal se nærmere på.
En beslutning, som glæder muslingefisker Stig Wittrup. Forbuddet skulle omfatte en række bundslæbende redskaber, heriblandt muslingeskrabere, og Stig Wittrup stod derfor i en meget svær situation.
– Nu skal Fiskerikommissionen kigge på det, og det er jeg faktisk glad for. Så bliver der ikke kun lavet et forbud ud fra en mavefornemmelse, siger han til TV2 Syd og tilføjer, at muslingefiskeriet er så reguleret og minimalt, at det ikke har en afgørende effekt på havmiljøet:
– Vi taler måske om, at vi fisker i en procent af det område, vi rent faktisk må, og muslingerne vender tilbage, selvom vi har skrabet der. Vi bliver talt til som om, at det er det værste, man kan gøre ved vores havmiljø, men det er faktisk bæredygtigt.
Han mener altså ikke, at et forbud vil gøre den store forskel – og det kan DTU Aqua sådan set heller ikke forsikre.
Ifølge professor og sektionsleder ved DTU Aqua, Jens Kjerulf, er det kompliceret. At forbyde muslingeskrab alene vil have en begrænset effekt, og i forhold til et generelt forbud er han også skeptisk.
– Lidt mere forsigtigt vil jeg stadig vurdere, at det er begrænset, hvor stor skade trawling, snurrevod og muslingeskab gør. Der er andre ting, som tab af næringsstoffer fra landbruget og spildevand, der er en større presfaktor, fortæller Jens Kjerulf.
