Ved 5.30-tiden tirsdag morgen bliver vi kontaktet af den norske fiskerikontrol.
De kan se på deres overvågningssystem, at vi netop har sat trawlet i vandet, og de meddeler, at de vil komme på kontrolbesøg, når vi er klar til at hive trawlet.
Vi er om bord på Thyborøn-trawleren L 120 Linette, og vi er på Nordsøen på fiskeri efter hummere og blandet fisk.
Det er meget forskelligt, hvor ofte man får besøg af fiskerikontrollen, når man er på havet.
På L 120 Linette har man både prøvet, at der er gået 14 dage, og at der er gået et halvt år mellem kontrolbesøgene
Det er anden gang, vi slæber i området, og skipper Alfred Fisker er ikke nervøs for besøget. Han gætter på, at kontrollørerne er mest nysgerrige på, om vi fanger for mange torsk under mindstemålet, og i det første slæb fangede vi stort set ingen torsk.
Ved 10-tiden kan se vi det store kontrolskib nærme sig, og kort efter bliver en gummibåd sat i vandet med kurs mod os.
Det ser lidt voldsomt ud, da de ankommer med hele seks mand i gummibåden, men det store antal skyldes, at der er nogle unge mennesker med, som skal lære at gummibåden til ved et fartøj.
De nøjes med at sende to mand om bord hos os.
Masker, last og trawlposer
Kontrolbesøget foregår på den måde, at når kontrollørerne er kommet om bord, så hives trawlet op, så kontrollørerne kan se, om der fiskes med lovlige redskaber, og så de kan gennemgå fangsten.
Hvis der fx viser sig at være for mange fisk i trawlet, som er under mindstemålet, så kan man blive påbudt at sejle et andet sted hen for at fiske.
Kontrollørerne går grundigt til værks.
Først kontrollerer de maskestørrelserne på trawlet, og de kan hurtigt konstatere, at vi fisker med lovlige redskaber. De er også en tur i lasten for at se, om der er sammenhæng mellem, hvad vi har fanget i de tidligere slæb, og hvad vi har skrevet i logbogen.
Den del af kontrolbesøget, der tager længst tid, er gennemgangen af fangsten i de to trawlposer, vi hiver op, mens de er om bord.
Som ventet er det især torsk under mindstemålet, de interesserer sig for.
Oppe i styrehuset kan vi på en skærm følge med i sorteringsarbejdet nede på arbejdsdækket, og selv om vi tydeligt kan se, at langt størstedelen af fangsten er kulmuler og hummere, så er det alligevel med en vis spænding, vi følger med.
For når man ikke fanger ret mange torsk, som det er tilfældet her, så vil selv nogle ganske få undermålere hurtigt udgøre en stor procentdel af det samlede antal torsk i fangsten, og vi vil være kede af at skulle skifte fiskeplads.
Hvor mange hummere?
Efter et par timer er kontrollørerne færdige med at gennemse fangsten, og de kommer op til os i styrehuset.
Den ældste af de to kontrollører siger glad til Alfred Fisker, at der er godt med hummere i fangsten.
– Jeg vil tro, der er 400 kilo, siger han.
Alfred Fisker kigger vantro på ham.
– Hva’ siger du – 400 kilo hummere? Det kan vist ikke passe, svarer han og går ned for at se nærmere på fangsten.
Da Alfred Fisker kommer tilbage i styrehuset, griner han godmodigt og fortæller, at selv om det havde været dejligt med 400 kilo hummere, så var der altså kun 135 kilo.
Kontrollørerne sætter sig ved et bord for at regne på antallet af undermålere, og nogle minutter senere meddeler de, at antallet af torsk under mindstemålet er så lille, at vi gerne må fiske videre i området.
Det er en dejlig besked at få, for nu har vi endelig fået godt fiskevejr, så vi er ivrige efter at komme til at fiske videre.
Med trawlet tilbage i vandet skynder vores dygtige kok Julio sig i køkkenet. For nu er det blevet spisetid. Den står på friskfanget kulmule. Det er slet ik’ så ring’ endda.
