Høje priser holder hånden under fiskeriet efter hjertemuslinger

Der blev i årets første fire måneder landet færre hjertemuslinger end sidste, men til markant højere priser

De danske fiskere landede i årets første fire måneder 4.047 ton hjertemuslinger.

Det er et stort fald sammenlignet med samme periode sidste år, hvor fiskere landede 6.772 ton hjertemuslinger.

Til gengæld er gennemsnitsprisen på hjertemuslinger steget ganske markant fra 3,8 kroner per kilo til 6,4 kroner per kilo.

Det betyder, at landingsværdien for hjertemuslingerne på trods af faldet i landingerne er på niveau med sidste års landingsværdi for perioden.

Landingsværdien for årets første fire måneder var i år på 25,8 millioner kroner mod 25,6 millioner kroner sidste år. 

Fiskeriet efter hjertemuslinger finder sted i Limfjorden, og størstedelen af hjertemuslingerne landes til Ørodde på Mors. 

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...