Fiskeri-sammenslutning har mistet tålmodigheden med Storbritannien

Det er på tide, at EU træder i karakter overfor Storbritanniens enegang på fiskeriområdet, som skaber store frustrationer for Europas fiskere, lyder det fra interessegruppen Europêche

Storbritanniens enegang skaber store frustrationer i EU, blandt andet når det handler om fiskeri efter tobis. Arkivfoto: Ole Iversen

Europêche er dybt bekymret over den måde, hvorpå Storbritannien implementerer beskyttede havområder i sine farvande, overskrider videnskabsmænds anbefalinger og hindrer hovedsageligt EU-fiskerfartøjers operationer.

Så kontant er udmeldingen fra Europêche, hvor problemet blev taget op til drøftelse.

EU-kommissionen bør få styr på Storbritannien

I en skriftlig udmelding efter deres seneste møde fastslår Europêche, at det er Europa-Kommissionen, som skal holde øje med, at traktater bliver overholdt. Derfor er det også kommissionens pligt at sørge for, at Storbritanniens udpegning af beskyttede havområder er ikke-diskriminerende, videnskabeligt baseret og proportional.

“Miljøbeskyttelse bør aldrig bruges som et middel til at begrænse EU’s adgang til britiske farvande, hvilket forhindrer EU-fartøjer i at fange deres retmæssige fiskekvoter,” skriver Europêche i deres udmelding.

For danske fiskere er udmeldingen særdeles relevant, idet Storbritannien har udelukket danske fiskere fra at fiske tobis på dele af Dogger Banke.

Europêche er en sammenslutning af fiskeriforeninger og andre fiskeri-aktører inden for EU.

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætter i tysk farvand i Østersøen...

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af...