Disse havne havde fremgang i landingsværdien

2023 blev et godt år for de danske industrifiskere, og det smittede positivt af på landingsværdien i en række jyske havne

Foto: Fiskeri Tidende

De havne i Danmark, hvortil der blev landet flest fisk i 2023, var Skagen, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals, Hvide Sande, Grenå, Østerby, Gilleleje, Strandby og Ørodde.

Fire af dem havde fremgang i landingsværdien.

Det drejede sig om Skagen, Thyborøn, Hvide Sande og Grenå.

I Skagen steg landingerne fra godt 300.000 ton i 2022 til godt 400.000 ton i 2023, og landingsværdien steg fra 1,2 milliarder kroner til 1,7 milliarder kroner.

I Thyborøn steg landingerne fra godt 100.000 ton i 2022 til knap 150.000 ton i 2023, og landingsværdien steg fra 583 millioner kroner til 758 millioner kroner.

I Hvide Sande steg landingerne fra knap 30.000 ton til godt 40.000 ton, og landingsværdien steg fra 147 millioner kroner til 178 millioner kroner.

I Grenå faldt landingerne fra godt 40.000 ton i 2022 til godt 30.000 ton i 2023, men landingsværdien steg fra 96 millioner kroner til 106 millioner kroner.

Fremgangen på de fire havne skyldtes hovedsageligt, at 2023 blev et godt år for de danske industrifiskere.

Faldt om til søs: – Det er Mikkels skyld, at jeg lever

Da Rudi Michelsen fik det dårligt ombord, trådte kollegaen Mikkel Høj Christensen til i de dyrebare minutter på vej i havn. De to mænd...

Faldt om til søs: – Det er Mikkels skyld, at jeg lever

Da Rudi Michelsen fik det dårligt ombord, trådte kollegaen Mikkel Høj Christensen til i de...