Fiskerne i Thorup Strand lander færre og færre fisk

For andet år i træk kunne fiskerne i Thorup Strand i 2023 notere en ganske stor tilbagegang i landingerne af fisk

Foto: Fiskeri Tidende

Der er tilbagegang i fiskeriet fra Thorup Strand, som mange danskere kender fra den populære tv-udsendelse på TV2 ”Gutterne på kutterne”.

I 2023 blev der landet 296 ton fisk til Thorup Strand mod 441 ton i 2022.

Det er et fald på 33 procent, og det er andet i år i træk, at fiskeriet går tilbage i Thorup Strand.

I 2020 blev der landet 795 ton fisk til Thorup Strand.

Det betyder, at landingerne på to år er gået tilbage med 63 procent.

Det er især landingerne af rødspætter og stenbidere, der er gået tilbage. Mængden af landede rødspætter er på to år faldet med 84 procent, og mængden af landede stenbidere er faldet med 96 procent.

Til gengæld har der været en lille fremgang i landingerne af torsk og isinger.

Landingsværdien for de fisk, der blev landet til Thorup Strand i 2023, var på godt 9 millioner kroner.

I 2022 var landingsværdien på knap 15 millioner kroner, og i 2021 var den på knap 24 millioner kroner.

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter fokus på, hvad CO2-afgiften kommer til at betyde for...

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter...