Kreds Nord: Nordjyske fiskere gør status på fiskeriet

Sammenslutningen af fiskeriforeninger i Nordjylland holdt 28. februar generalforsamling

Claus Hjørne Pedersen aflagde beretning på vegne af Kreds Nords bestyrelsen. Foto: Fiskeri Tidende

28. februar havde de nordjyske fiskere sat hinanden stævne til generalforsamling i Kreds Nord.

Kreds Nord er sammenslutningen af fiskeriforeninger i Nordjylland inklusiv Centralforeningen for Limfjorden. Formand er Claus Hjørne Pedersen, som gjorde status på fiskeriet, den politiske situation og så selvfølgelig kredsens arbejde.

I 2024 var de nordjyske fiskere på Naturmødet og Food Festival, de deltog i de lokale erhvervsforeninger og viste fiskeriet frem til en række politikere bl.a. Niels Flemming Hansen (C), Asger Christensen (V) og Kristian Bøgsted (DD).

Til generalforsamlingen lavede formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen en gennemgang af regeringens 34 forslag til fremtidens fiskeri – og hvordan Danmarks Fiskeriforening på godt og ondt forholder sig til udspillet.

Også biolog i Danmarks Fiskeriforening Henrik Lund fik ordet. Han fortalte om test af selektive redskaber samt et forsøgsfiskeri med tejner.

Usikkerhed om nye regler bremser hummerfiskeri i Limfjorden

Mange hummerfiskere i Limfjorden har undladt at fiske hummere i år, fordi der er usikkerhed om de nye regler for fiskeriet. Det smitter tydeligt...

Usikkerhed om nye regler bremser hummerfiskeri i Limfjorden

Mange hummerfiskere i Limfjorden har undladt at fiske hummere i år, fordi der er usikkerhed...