Hundested Propeller: Fra lokale fiskefartøjer til verdenskendt navn

Hundested Propeller er på 100 år gået fra at reparere lokale fiskerbåde til at udvikle, producere og levere fremdrivningssystemer, propeller, aksler og marinegear til det globale maritime marked

Hos Hundested Propeller har man aldrig gjort noget stort væsen ud af sig. Fra beskedne kår med reparationer af lokale fiskerbåde i 1921, har virksomheden over de sidste hundrede år udviklet sig til at være et førende brand inden for sin niche i den maritime industri.

Vores styrke er, at vi gennem et århundredes viden om fremdrivningssystemer og propeller og vores teknikeres og ingeniørers store erfaring og viden, hurtigt kan levere den rette løsning til vores kunder. Hver gang, og uanset projekts størrelse og kompleksitet, fortæller Henrik Damsgaard, der er teknisk chef hos Hundested Propeller:  

– En vigtig parameter i vores succes skyldes, at alle dele af udviklingen og produktionen af vores løsninger foregår under eget tag i Hundested. Det medfører stor fleksibilitet og hurtig levering af reservedele, hvilket vores kunder sætter stor pris på. Disse fordele viser sig særligt værdifulde i krisetider som under coronapandemien og nu her hvor forsyning og transport påvirkes af krigen i Ukraine. 

 

Skiller sig ud

Den 40 mand store virksomhed fra Nordsjælland har oplevet fremgang netop fordi Hundested Propeller først skiller sig ud, når deres mange års erfaring og ekspertise kommer til sin ret og for eksempel leveringshastigheden er afgørende for, om de lander en ordre eller ej. 

Ud fra en fast portefølje af egenproducerede tried-and-true standardprodukter kan specialproducenten nemlig modificere og udvikle nye løsninger og systemer til fiskerbåde, special – og servicebåde samt superyachts med sejl eller motor både nationalt og internationalt. Det har gjort Hundested Propeller til et velkendt navn i det maritime.

– Vi har levet en stille og stabil tilværelse i over 100 år nu. Men vores navn er alligevel kendt og respekteret i markedet, og det er vi selvfølgelig meget stolte af, siger Henrik Damsgaard.

 

BSI vil fortsætte succesen

Hundested Propellers mangeårige stabilitet og anerkendte brand er ikke gået uset hen. I 2019 opkøbte BSI således virksomheden og indlemmede det i BSI Group koncernen under sit oprindelige navn og med hovedsæde tæt ved Hundested Havn i Nordsjælland.   

– Hundested Propeller har gennem 100 år bevist deres værd og deres berettigelse i markedet. De er kreative, dygtige og fleksible, og så er de ikke afhængige af nogle motorproducenter. De er en kapacitet, som komplimenter og styrker BSI’s portefølje, siger Morten Madsen, CEO hos BSI A/S.

Om fremtidens planer tilføjer han:

– Vi ser store muligheder i Hundested Propellers produktområde inden for det globale maritime marked, hvor kommercielle skibe og superyachts med sejl er særligt interessante. Hertil er teknologier inden for effektiv fremdrift, herunder blandt andet hybridteknologi, kommet på dagsordenen i hele verden i forbindelse med det massive fokus på reduktion af CO2 og klimaaftryk.

Tobis-fiskerne håber på varmere vejr

Man siger, at ligusterhækken skal være sprunget ud, før det er værd at fiske tobis, konstaterer Thyborøn-fiskernes formand

Tobis-fiskerne håber på varmere vejr

Man siger, at ligusterhækken skal være sprunget ud, før det er værd at fiske tobis,...