Rapport om iltsvind fik skarven i glemmekassen

Limfjordsrådet ønskede dialog om skarvforvaltningen, men iltsvind kom i vejen

Den 20. september kontaktede det såkaldte Limfjordsråd både fiskeriminister Jacob Jensen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) med henblik på at skabe en dialog, der kunne sikre en forvaltning af de mange skarver i Limfjorden. Forvaltningen skulle både tilgodese fugl og fjordens pressede fiskebestand.

Men så kom der rapporter om historiske meget iltsvind, og enhver form for dialog om skarvbestand forstummede.

Lars Nørgaard Bach er sekretariatsleder hos Limfjordsrådet, og han erkender overfor Dagbladet Holstebro-Struer, at det nok ikke var et heldigt tidspunkt at sende sådan en forespørgsel til ministrene afsted.

– Men det er vigtigt at arbejde med alle faktorer. Man redder ikke Limfjorden alene ved at begrænse skarverne eller forbedre de fysiske forhold for fiskene. Der skal også arbejdes med iltsvind, så det hele skal ses i en sammenhæng, siger Lars Nørgaard Bach til Dagbladet Holstebro-Struer.

Sekretariatslederen håber, at de to ministre vil vende tilbage på Limfjordsrådets invitation, så det bliver muligt at drøfte den ønskede forvaltning, der tilgodeser både fugl og fisk.

Fiskerne fanger masser af kulmuler

De danske fiskere har haft et godt fiskeri efter kulmuler i årets første fire måneder

Fiskerne fanger masser af kulmuler

De danske fiskere har haft et godt fiskeri efter kulmuler i årets første fire måneder