Hvem ejer Esbjergs største formuer? Triple Nine er blandt byens rigeste

Den seneste årsrapport viser, at Triple Nine Group er i besiddelse af en formue på 770.063.000 kroner

Triple Nine Esbjerg

Triple Nine's administrative hovedsæde fortsat placeret i Esbjerg. Desuden driver virksomheden stadig lagerfaciliteter og et anlæg til rensning af fiskemel i esbjerg (billedet). Foto: Triple Nine Group

Hvem sidder på formuerne i Esbjerg? En lang række kendte erhvervsfolk og deres selskaber topper listen over selskaber med største egenkapital. Og et af navnene på listener velkendt inden for dansk fiskeri – nemlig TripleNine Group.

Det viser en oversigt, som Jydske Vestkysten netop har offentliggjort (betalt abonnement kræves)

Den seneste årsrapport viser, at Triple Nine Group er i besiddelse af en formue på 770.063.000 kroner ifølge sidste virksomhedens sidste årsregnskab. Dermed sidder virksomheden på Esbjergs 4. største formue.

Administration ligger i Esbjerg

Triple Nine Group, en af verdens største virksomheder inden for produktion og salg af fiskemel og fiskeolie, har i dag Esbjerg som hjemsted for sin fjerde største pengetank.

Selvom virksomheden lukkede sin fabrik på Esbjerg Havn for omkring 15 år siden, er koncernens administrative hovedsæde fortsat placeret i byen. Desuden driver Triple Nine Group stadig lagerfaciliteter og et anlæg til rensning af fiskemel i esbjerg.

Fabrik i Thyborøn

I dag har Triple Nine Group produktionsfaciliteter i både Norge, Chile og – ikke at forglemme – i Thyborøn. Virksomheden er fuldt ejet af den norske Koppernæs, som denne sommer opkøbte alle aktier, der tidligere var ejet af H.F. Industrifiskehandel – et selskab under FF Skagen.

Listen fra Jydske Vestkysten bygger på omfattende dataindsamling fra virksomhedernes årsrapporter, og omfatter ikke offentligt ejede eller andelsejede selskaber.

Danmarks Fiskeriforenings pengemand går på pension

Lange dage uden budgetskemaer, store beslutninger og uendelige mængder af e-mails, men med masser af tid til at grille, rejse og nyde familien, er...

Danmarks Fiskeriforenings pengemand går på pension

Lange dage uden budgetskemaer, store beslutninger og uendelige mængder af e-mails, men med masser af...