Hirtshals bliver centrum for klynge til fremme bæredygtig maritim udvikling

Ny klynge i Hirtshals skal styrke kommercielle samarbejder og fremme bæredygtig udvikling inden for fiskeri og akvakultur i Danmark

Hirtshals Havn. Foto: Danske Havne

Hirtshals Havn. Foto: Danske Havne

En ny organisation, Danish Ocean Cluster, er stiftet med mål om at styrke erhvervslivet inden for fiskeri og akvakultur i Danmark. Fra hovedsædet i Hirtshals vil klyngen fremme kommercielle samarbejder og internationale relationer, særligt i det nordatlantiske område. Initiativet er skabt af Hirtshals Havn, Nordsøen Forskerpark og Greenport North.

Linn Indrestrand fra Hirtshals Havn er formand for organisationen. Hun forklarer, at formålet er at samle virksomheder, så de kan udnytte hinandens ressourcer bedre, mindske spild og reducere CO2-udledning.

Netværk med globalt udsyn

Danish Ocean Cluster vil ikke kun fokusere på lokale aktører, men også hjælpe danske virksomheder med at skabe internationale forbindelser og nye forretningsmuligheder. Det handler om at gøre danske virksomheder mere bæredygtige ved at optimere udnyttelsen af restprodukter og råvarer.

Organisationen er allerede involveret i flere projekter, herunder udviklingen af lakseindustrien i Hirtshals og samarbejder om bæredygtigt fiskeri med DTU Aqua. De arbejder også med Nordic Ocean Opportunity Project, der undersøger maritim kapital i Norden.

Inspiration fra Island

Klyngen er inspireret af Iceland Ocean Cluster, der har revolutioneret fiskeindustrien i Island. De har vist, hvordan man kan udnytte fiskeressourcer mere effektivt, så næsten hele fisken bruges. Dette har blandt andet ført til samarbejder med firmaer som Biomega i Hirtshals, der omdanner laksebiprodukter til sundhedsprodukter.

Danish Ocean Cluster tilbyder medlemskab til virksomheder og organisationer, der arbejder med bæredygtighed inden for fiskeri, teknologi og energi i de danske havne. Målet er at skabe en stærk, bæredygtig vækst i den maritime sektor i Danmark.

Fuld fart frem på havnen i Hirtshals

Et stærkt lokalt samarbejde og kompetente serviceydelser indenfor skibsservice og reparation gør Hirtshals til et attraktivt valg for skibsredere og fiskeskippere fra store dele...

Fuld fart frem på havnen i Hirtshals

Et stærkt lokalt samarbejde og kompetente serviceydelser indenfor skibsservice og reparation gør Hirtshals til et...