Kystredningstjenesten glæder sig over lovændring og grønt blink

Transportministeren vil lave en markant lovændring og indføre et opmærksomhedsblink til blandt andet Kystredningstjenesten, hvilket redderne er glade for

Kystredningstjenesten har 21 stationer fordelt rundt om i landet.

Det skal være slut med klip i kørekortet, hvis man rykker ud til en livsreddende situation.

Hidtil har det ellers været sådan, at hvis udrykningspersonale var involveret i et uheld, hvor de eksempelvis kørte overfor rødt lys med udrykning, så kostede det et klip eller i værste fald en fratagelse af kørekortet.

Men transportministeren vil indføre en lovændring fra 1. juli.

– Udrykningspersonale undgår klip i kørekortet, når de kører lovlig udrykningskørsel – også hvis de er involveret i et uheld, siger Thomas Danielsen (V) til Fiskeri Tidende.

Loven vil gælde de køretøjer, der kører med blåt blink. Det vil blandt andet sige politiet, brandvæsenet, ambulancer og Kystredningstjenesten.

Hos Kystredningstjenesten er man meget glad for lovændringen, da man ofte har redningsaktioner langs strandene, hvor man bliver nødt til at køre afsted med SAR-bilerne.

– Det er absolut noget, der kommer os til gavn, siger Asbjørn Byskov Strunk, der er formand for Foreningen af Danske Redningsmænd, og som taler på vegne af redderne i Kystredningstjenesten.

– Det er fuldt ud det rigtige at gøre. Det har været en gråzone, at man nærmest kører under skærpet strafansvar, når man egentlig kører for at redde liv.

- Jeg tror, at over en årrække vil de grønne blink blive kendt, og folk vil udvise større agtpågivenhed, siger Asbjørn Byskov Strunk.

Har været et stort ønske

Kystredningstjenesten har 21 stationer fordelt rundt om i landet, hvor omkring 250 redningsfolk arbejder. Af dem er halvdelen frivillige.

Det betyder, at redderne ikke altid er på stationen, når alarmen går, og derfor må køre fra hjemmeadressen til redningsstationen.

I den forbindelse kan det være svært for andre bilister at se, om det er en redder, der er på vej til en ulykke, der kører bag en. Men også det har transportminister Thomas Danielsen en løsning på.

Han vil udvide forsøgsordningen, som hjerteløbere og akuthjælpere siden marts sidste år har været en del af. De har haft mulighed for at bruge et grønt blink på taget af deres biler, når de rykker ud for at redde liv.

– Det kan sikre en mere rolig fremkørsel, hvor andre trafikanter kan se, at vedkommende er på vej til en livsreddende opgave. Ser man en bil med grønt blink, så holder man måske lidt igen, giver plads og forstår situationen – uden at føreren har ret til at overtræde færdselsloven, siger Thomas Danielsen.

- Det kan også signalere til politiet, at der er tale om noget alvorligt, og de har mulighed for at køre efter og hjælpe, siger Thomas Danielsen (V). Foto: TV Midtvest

Netop det grønne blink har været et stort ønske i mange år hos Kystredningstjenesten.

Asbjørn Byskov Strunk fortæller, at omkring halvdelen af redderne i tjenesten ser meget frem til at få muligheden for at bruge det grønne blink. Det er især i områder med mange sommerturister, at det har været ønske:

– Man har prøvet alle mulige andre ting, som magnetskilte på private biler, hvor der står “sejl og redning” og sådan noget på, men det har ikke haft nogen særlig effekt. At vi nu får et værktøj, som bliver anerkendt, kommer til at gøre en forskel.

– Man må jo ikke tage det som en ret til at køre hasarderet og forvente, at folk skal springe til side på cykelstierne. Men de steder, hvor man kan give plads i trafikken eller holde lidt tilbage, selvom der er en højre vigepligt, eller hvad ved jeg, vil det helt sikkert hjælpe.

De grønne blink vil blive indført fra 1. februar for de reddere, der ønsker at bruge dem.

Formanden for Foreningen af Danske Redningsmænd håber, at de grønne blink med tiden bliver kendt i samfundet, så folk vil respektere dem og have forståelse for situationen.

Læs også: Redningsmand fra Hanstholm-ulykken: – Det er nok den værste melding, vi kan få

Bestyrelsen gik ’helt i fisk’ på Arla Fondens madlejr

7000 fisk er havnet på madlejr for skolebørn som den direkte effekt af Danmarks Fiskeriforenings partnerskab med Arla Fonden de seneste tre år. Bestyrelsen...

Bestyrelsen gik ’helt i fisk’ på Arla Fondens madlejr

7000 fisk er havnet på madlejr for skolebørn som den direkte effekt af Danmarks Fiskeriforenings...