Sæler fanger fiskernes kvote på 13 dage

Sælen skal reguleres - og det skal være nu!

Den. 23. januar 2019 havde formand for Bornholms- og Christiansø Fiskeriforening, Thomas Thomsen, foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget. Her er hvad formanden sagde: 

Fiskerne beretter om daglige hændelser med sæler, som stjæler fangsten. Jeg vil gerne indrømme, at fiskerne sagtens kunne være bedre til at indrapportere sælskadet fangst. For de fartøjer, som udfylder farvandserklæringer (hvilket er størstedelen af kystfiskerne ved Bornholm og Indre farvande), er der først for nylig kommet skema til at rapportere om sælskadet fangst.

Så der er plads til forbedringer på begge sider. Man skal også huske på, at det kun er toppen af isbjerget, som vi ser. En meget stor del af fangsten er flået ud af garn og kroge, og vil derfor være vanskelig at dokumentere.

DTU-AQUA fremlagde i 2015 en rapport om sælskader i danskfiskeri. Konklusionen i rapporten er helt klar. ”Den stigende sælbestand er en direkte trussel mod det kystnære fiskeri”, samme rapport anslår, at der i 2015 var et sted mellem 40.000 til 50.000 gråsæler i Østersøen med en tilvækstrate på 9 procent. Derfor undrer det mig, at der nu, ifølge de seneste opgørelser, så er der nu 40.000 gråsæler i Østersøen. 40.000 gråsæler som dagligt fortærer 5 kg. fisk. Det bliver til 200 tons om dagen, eller 73.000 tons om året. Til sammenligning så fangede danske fiskere 2.600 tons torsk i østlige Østersø i 2018. Jeg ved godt, at de ikke alle kun æder torsk, men hvis nu de kun åd torsk, så ville det tage dem ca. 13 dage, at æde den samme mængde torsk, som danske fiskere fanger på et år.

Vi har ikke brug for flere rapporter, lange undersøgelser og politiske forhalinger. Vi har brug for en intensiv regulering af gråsælerne, så bestanden kommer ned på ca. 10.000 individer, eller sagt på en anden måde: så der er plads til både en sund bestand af sæler, fisk, og fiskere.

 

Rammer hele landet

Sælplagen som man sagde for ca.100 år siden, er ikke kun et bornholmsk problem. Gråsælerne konflikter med fiskeriet i alle Danske Farvande, og på nogle lokaliteter er det lige så slemt, som ved Bornholm. Bliver der ikke reduceret i gråsælbestanden vil problemerne yderligere eskalere i alle danske farvande.

Jeg kan ikke forstå, at kystfiskerne ikke for længst har fået en eller anden form for kompensation for deres tab, det får kystfiskerne i vorenabolande. I Danmark er der ikke tradition for, at kompensere for vildtskader. Til trods for den tradition har staten alligevel valgt, at kompenserefor skader forsaget af krondyr og ulve. IfølgeTV2 nyhederne så var der 11 skader forsaget af ulve i 2016. og 24 skader i 2017. 35 tilfælde på to år. Det er hverdagskost for den enkelte fisker i kystfiskeriet.

Jeg siger ikke, at landmænd og fåreavlerne ikke skal have erstatning for deres tab, men at fiskerne også skal kompenseres for deres tab. Tab, som kunne havde været væsentlig mindre, hvis der fra politisk side var grebet ind overfor den støt voksende bestand af sæler.

 

For lille regulering

De 40 gråsæler, som der er givet tilladelse til, at regulere omkring Bornholm er en meget lille start. Vi kan, efter to år med ordningen konstatere, at det duer ikke. Der er kun skudt en sæl. (registret drab). Da det er staterne omkring Østersøen, som har fredet gråsælerne, så er det også deres ansvar at bringe bestanden ned på et niveau, hvor der er plads til både sæler, fisk og fiskere. Dette er ikke en opgave, som fiskere og jægere, som i øvrigt skal passe deres arbejde, magter.

Kyststaterne omkring Østersøen skal sammen finde ud af hvor og hvordan, reguleringen skal praktiseres. Gældende lov skal måske ændres således, at der må fanges sæler i garn. Det gør man på Grønland, så det kan vel også lade sig gøre i Østersøen.

Hvad med sælsikre redskaber vil nogen nok spørge? Det kan da godt være, at der over tid kan udvikles sælsikre redskaber, som fiskeren vil være tilfreds med, men der er vi ikke i dag. Jeg vil i den forbindelse påpege, ”Hvis fisken er ædt, død af parasitter eller skræmt langt væk”, hvad er det så lige, at fiskeren skal fange i de sælsikre redskaber.

Ja, der er plads til flere sæler i Danske farvande, men så er der ikke plads til fiskeri. Hvis I danske politikere stadigvæk vil have kystfiskeri i Danmark, så skal der sættes ind overfor sælerne hurtigt, og indtil bestanden er bragt ned, så skal der kompenseres, hvis der skal være nogen til, at drive kystfiskeriet videre når sælbestanden er kommet ned på et acceptabelt niveau.

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...