af Annette Aagaard Thuesen, Center for Landdistriktsforskning, SDU-Esbjerg
I Danmark spiser vi for lidt fisk og for meget chokolade. En nyskabende iværksætter fra Estland slår to fluer med et smæk. Han har i sit firma udviklet noget så utraditionelt som en velsmagende fiskechokolade!
Fiskechokoladen smagte jeg på en konference i Bruxelles i december om udvikling af lokalsamfund. Her udstillede 40 projektholdere fra hele Europa deres virkelyst. Projekterne er samlet i et katalog med titlen ’Post 2020: Local Action in a Changing World’. Efter Corona har gjort sit indtog, har ordene ’Changing World’ fået fornyet betydning. Men det har ikke gjort behovet for nye udviklingsveje mindre. Som i Portugal og Nordjylland.
Den portugisiske biolog Màrcia Pinto har skabt en virksomhed, Salina Greens, omkring biodynamisk kvællerproduktion på forladte saltmarskområder, som ellers var under nedbrydning. Hun har modtaget støtte til indkøb af udstyr til tørring og formaling af de friske planter, så de kan sælges til kosmetisk og farmaceutisk brug. På den måde tilføjer hun værdi til produktet udover den oprindelige anvendelse af kvæller til madlavning. Hun er støttet af en fiskeri-LAG/en FLAG, som er et lokalt partnerskab, der gennemfører en del af EU’s Fiskeriudviklingsprogram i Portugal.
I Nordjylland har virksomheden MD Aps ejet af Martin Dahl fået økonomisk støtte til at bruge insekter til at producere proteinmel til dyrefoder bl.a. som erstatning for soja. MD Aps er støttet af en landdistrikts-LAG, som også er et lokalt partnerskab, der gennemfører en mindre del af EU’s Landdistriktsprogram i Danmark. Projektet viser, at innovative men risikable ideer, muligvis kun har brug for et lille tilskud for at komme i gang.
Tænk ud af boksen
I en nordisk rapport om udviklingen af kystfiskeriet står der, at nytænkning indenfor fiskeriet ofte finder sted ’inside the box’ med fokus på effektivisering og volumen. Rapporten fastslår i den sammenhæng, at der er brug for flere ’outside the box’ løsninger. Fiskechokoladen og projekterne i kataloget ’Post 2020: Local Action in a Changing World’ bidrager netop til løsninger udenfor det sædvanlige tankeområde. Løsningerne omhandler nye forarbejdnings- og afsætningsmetoder, miljø, turisme, kulturarv og meget mere.
Metoden bag alle projekterne kaldes CLLD (’Community Led Local Development’ eller på dansk ’Lokal udvikling styret af lokalsamfundet’). Metoden går også under navnet LEADER (’Liaison Entre Actions de Développement de l’Économie Rurale’), som på dansk står for ’Sammenkædning af handlinger til udvikling af landdistriktsøkonomien’. Centralt i metoden er oprettelsen af lokale partnerskaber af offentlige, private og frivillige aktører – også kaldet FLAG- og LAG-bestyrelser. Via deres kendskab til lokalområdet og mulighed for at bringe netværk i spil kan de fungere som en multiplikator og tænketank for lokal udvikling, når de tildeler penge til projekter.
(F)LAG skaber udvikling
EU har fået mange hårde ord med på vejen i denne corona-krisetid. EU-programmer beskyldes ofte for at være bureaukratiske eller ligefrem bureau-cracy. Og det bør der selvfølgelig rettes op på!
Hensigten med dette indlæg er ikke at skamrose EU, men at vise, at EU også er med til at understøtte nyskabende ideer i yderområder, videregive inspirerende eksempler fra hele Europa og fungere som understøttende ’drømmefanger’ for folk med udviklingsideer.
Vi har brug for nye løsninger for erhvervsudvikling – også i Danmark. Nogle af løsningerne dukker op gennem (F)LAG’ernes indsatser i de danske landdistrikts- og kystområder.
