Økologiske muslinger ukendt herhjemme

De danske forbrugere kender ikke til økologisk dyrkede blåmuslinger på line. Langt størstedelen af dem bliver eksporteret til Europa

Økologiske blåmuslinger er nemme at dyrke på line i Danmark. Alligevel finder kun få vej til danskernes tallerkner, for vi kender dem ikke.

Nogle danske turister kender retten Moules frites, som de har bestilt på ferien i Frankrig eller Belgien. Det lyder eksotisk, men er sådan set bare blåmuslinger med pommes frites, og i mange tilfælde er det blåmuslinger fra Danmark, for en meget stor del af blåmuslinger, dyrket på liner i Limfjorden, eksporteres til Europa.

Men kendskabet til produktet herhjemme er meget lavt hos både forbrugere og eksperter som kokke og køkkenchefer samt indkøbere til detailhandlen og storkøkkener, skriver DTU Aqua på sin hjemmeside.

Det viser rapporten Økologiske Linemuslinger fra firmaet Orange Elevator, der i samarbejde med DTU Aqua har undersøgt, hvilke barrierer der er for at sælge økologisk dyrkede blåmuslinger i Danmark.

Undersøgelsen er en del af GUDP-projektet FOMUS, som DTU Aqua har ledet i samarbejde med muslingeerhvervet.

”I arbejdet med rapporten talte Orange Elevator med folk med stor viden om fødevarer og konstaterede, at kendskabet til økologiske danske blåmuslinger er meget lavt. Men når de så talte om forskellen på den fiskede blåmusling og blåmusling fra line opdagede de, at folk blev begejstrede”, fortæller professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua.

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...