2. december - Blæksprutte er det nye hit

Bag den anden låge i vores julekalender gemmer der sig en bæredygtig og mangearmet delikatesse
af Svend Boye Thomsen
02 dec 2020

Vi er klar til at åbne den anden låge i vores julekalender, hvor vi præsenterer et bredt udvalg af herlighederne fra det blå spisekammer. I dag slår vi et slag for blæksprutten.

Blæksprutte er for mange en lidt eksotisk spise, og i Danmark har vi ikke tradition for at spise blæksprutten i store mængder. Men blæksprutte havner ofte i fiskernes net som bifangst, så der er egentlig temmelig tosset, at vi danskere ikke spiser mere blæksprutte. Derfor giver vi lige blæksprutten et skud! - For blæksprutte er både sundt, næringsrig og velsmagende mad. Og dobbeltbonus er, at blæksprutten af flere eksperter er blevet fremhævet som en klimalækker fødevare.

Blæksprutter kan spises rå, kogt, stegt, marineret, tørret, røget, fermenteret og meget mere. Det er fedtfattig mad der indeholder store mængder protein. Og så findes der mere end 800 arter…  Derfor en klar opfordring herfra… Sæt mere blæksprutte på de danske spiseborde!

I dagens anledning har vi fundet en opskrift frem på paneret blæksprutte med Citron aioli… Lækkert!

https://thestruggleisreal.dk/paneret-blaeksprutte-med-citron-aioli/

Flere Nyheder