Efter den store genåbningsplan blev præsenteret i den forgange uge, så er der for alvor sat skub i planerne om generalforsamlinger.
Både i lokalforeninger, men også hos Danmarks Fiskeriforening. Tidligere meldte Danmarks Fiskeriforening ud, at der ville blive holdt en lille generalforsamling med plads til 1 fra hver lokalforeninger, men nu hæves loftet.
Generalforsamlingen skal holdes 21. maj på Hindsgavl Slot, og det er nu bekræftet, at de vil kunne huse 180 deltagere. Så vil der også være taget højde for arealkrav pr. deltager.
Derfor åbner Danmarks Fiskeriforening nu for, at man kan tilmelde sig på vanlig vis uden loft for antal deltagere pr. lokalforening. Alle medlemmer af lokalforeninger er mere end velkomne – vi håber at se så mange som muligt.
Husk tilmelding og coronapas
Dog er det fortsat et krav, at man tilmelder sig generalforsamlingen til Mads Korff på mk@dkfisk.dk senest 14. maj.
Deltagerne skal ved ankomst fremvise bevis på enten at være færdigvaccineret, have en negativ test, som er mindre end 72 timer gammel, eller være raskmeldt efter at have været smittet med corona.