Overenskomstresultaterne er landet – og svaret fra medlemmerne er “ja”.
Dermed har alt fra klejnsmede og klaverbyggere til murere, mejerister og butiksansatte – og fiskere – fået nye overenskomster.
Det oplyser Forligsinstitutionen.:
Resultatet af afstemningen foreligger nu, og forslaget er på lønmodtagersiden vedtaget med 79 pct. afgivne ja-stemmer. Stemmeprocenten har samlet været 59,3 pct. På arbejdsgiversiden er forslaget vedtaget med 100 pct. ja-stemmer.
For fiskerne er det Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og 3F Transport, som tilbage i marts udformede den aftale, som nu er stemt igennem.
Overenskomsten gælder for de cirka 1200 ansatte om bord på de danske fiskefartøjer.
Det er en overenskomst, der cementerer, at dansk fiskeri er i en klasse for sig, hvad angår social bæredygtighed. Læs mere her.