Af Kenn Skau Fischer, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening. Bragt i Avisen Danmark 28. februar 2023.
I Danmarks Fiskeriforening ønsker vi et sundt havmiljø og sunde fiskebestande. For ingen er mere afhængige af havmiljøet end vores medlemmer, der tæller de fleste fiskere lige fra de mindste garnfartøjer i Bælterne til de større trawlfartøjer i Nordsøen. Derfor mener vi også, der skal findes en løsning i Bælthavet, der både sikrer bedre beskyttelse af havmiljøet og samtidig sikrer en plads til fiskeriet. Uanset om man fisker med trawl, fisker efter muslinger eller fisker med garn.
I Danmarks Fiskeriforening vil vi meget gerne tage ansvar og i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening finde et kompromis i Bælthavet, som begge parter kan se sig selv i. Vores organisationer har før vist, at vi kan nå rigtig langt gennem dialog og samarbejde. Eksempelvis da vi sammen viste politikerne, hvordan man kan nå 10 procent strengt beskyttet hav i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen. Jeg synes, vi skal vise de danske politikere, at vi ikke er færdige med at samarbejde og forsætte arbejdet i Kattegat og Bælterne.
Desværre fornemmer jeg en noget uforsonlig tone fra direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby i hans indlæg her i avisen. Det ærgrer mig. For i virkeligheden tror jeg ikke, vi står så langt fra hinanden, som debatten giver indtryk af.
For jeg mener, vi bør kunne finde en løsning på det her spørgsmål, hvis vi lytter til eksperterne og lader det være udgangspunktet for en løsning. Jeg noterer mig, at det er ikke er mere end et par uge siden, at ekspert Jens Kjerulf fra DTU Aqua sagde sådan her til TV Syd direkte adspurgt om trawlforbuddet i Bælthavet: ”Lidt mere forsigtigt vil jeg stadig vurdere, at det er begrænset, hvor stor skade trawling, snurrevod og muslingeskrab gør”.
Og specifikt i forhold til muslingefiskeriet konstaterede Kjerulf i samme artikel: ”Muslingeskrab har selvfølgelig en effekt på havbunden i øjeblikket og måneder efter, og man kan anlægge det synspunkt, at enhver skade er skidt. Men det er også rigtigt, at i præcis de miljøer og i det omfang, muslingefiskeriet foregår, gør det ikke den store forskel”.
Som tidligere fremhævet har forskerne fra DTU Aqua også slået fast, at der er få studier, der viser, at et trawlforbud giver flere fisk i havet. Og specifikt i forhold til Bælthavet, slår de fast, at de ikke forventer at, det kommer til sikre flere fisk i vandet. Derfor kommer et trawlforbud – uanset om man fisker med garn, trawl eller noget helt tredje – ikke til at forbedre torskebestanden eller gavne fiskeriet. Og så er det vigtigt at huske på, at der kun foregår fiskeri i 10-20 procent af Bælthavet. 80 procent – og dermed langt størstedelen af Bælthavet, er i dag friholt for fiskeri. Langt størstedelen af det danske hav er i øvrigt friholdt for fiskeri med trawl, da fiskeriet ifølge DTU Aquas opgørelser kun foregår på knap en tredjedel af det danske hav.
I forhold til vores fjorde er virkeligheden desværre, at fjordene er smadret af iltsvind, og der ligger metertykt mudder og slam på fjordbunden. Der kommer ingenting i disse områder de næste mange mange år – desværre.
Når eksperterne er så klare i spyttet, synes jeg, vi skal lytte til dem, og set med mine øjne kan deres udtalelser på ingen måde retfærdiggøre et totalforbud. Især når man samtidig husker på, at netop muslinger er en af de mest klimavenlige fødevarer overhovedet.
Selvom Midtiby nedtoner de menneskelige konsekvenser ved et trawlforbud, og siger beboerne i området ikke kommer til at mærke det, så kommer det altså til at ramme rigtige mennesker. Helt konkret kommer det til at koste de 40 ansatte hos Wittrup Seafood deres arbejde. Og dernæst kommer de fiskere, som fisker i området også i klemme ligesom grundlaget for at holde liv i havnene, isværker og fiskehandlere med lokal fanget fisk sættes under et gevaldigt pres.
Jeg vil afslutningsvis gerne invitere Midtiby og Danmarks Naturfredningsforening forbi til en kop kaffe, så vi kan få afsøgt, om vi kan finde en løsning på det her spørgsmål i fællesskab. Jeg er optimistisk. For vores organisationer har gode erfaringer med at samarbejde. Det må vi ikke glemme i kampens hede, og jeg er overbevist om, der kan findes et kompromis i denne sag også.
