Debatindlæg af Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i EU’s Fiskeriudvalg
Da jeg mødte ind på arbejde tirsdagen efter påske landede der to nyheder, som jeg godt kunne have været foruden. Det første var, at Kommissionen nu skulle godkende det naturbeskyttelsesområde i den svenske del af Kattegat uden hensyntagen til fiskeriets interesser. Den anden var, at Storbritannien vil lukke for fiskeri med bundgående redskaber på Doggerbanke.
Begge nyheder er noget, som vil ramme dansk fiskeri hårdt. Det illustrerer med al tydelighed, hvad vi længe har vidst, nemlig at fiskeriet og fiskernes interesser ikke bliver taget seriøst, når beslutningstagerne vedtager nye tiltag, som lyder godt i den brede offentlighed.
Fiskeriet har haft nogle forfærdelige år, hvor den ene krise er kommet oven i den anden og har ramt erhvervet og de mennesker, der hver dag kæmper for at skaffe friske råvarer til de danske og europæiske forbrugere. Fiskeriets kriser udspringer nogle gange fra biologiske og miljømæssige omstændigheder, som kan være svære sådan lige kan løse. Men desværre oplever vi også ofte, at disse beslutninger bliver truffet af politiske årsager, fordi fiskeriet er blevet en yndet prygelknabe for diverse røde og grønne politikkere og organisationer.
Forstå mig ret, jeg er fuldt ud med på vigtigheden af at lave naturbeskyttelsestiltag, så vi kan have sunde fiske- og dyrebestande i fremtiden. Fiskerne er jo trods alt de første, der mærker det, hvis bestandene lider. De klima- og miljømæssige overvejelser må bare ikke stå i vejen for en balanceret tilgang, som også har de socio-økonomiske konsekvenser for øje. Det er desværre bare som om, at mange af mine politiske kollegaer ikke deler den opfattelse.
Fra min position som næstformand i EU’s Fiskeriudvalg bruger jeg derfor mange af mine kræfter på at forsøge at omgøre mere eller mindre tåbelige indfald, som mine kollegaer og embedsapparatet får i løbet af ugen. Senest med situationen i Kattegat, hvor jeg forsøger at samle politisk opbakning til at få Kommissionen og svenskerne tilbage til skrivebordet samt situationen med Doggerbanke, hvor jeg har stillet mig meget kritisk over for briternes ageren, men også Kommissionens inaktivitet.
Det kan ikke være rigtigt, at vi politikkere og meningsdannere kun tænker på, hvad der lyder godt blandt vælgerne i de store byer. Vi må og skal have et øje for, hvordan forskellige tiltag og beslutninger påvirker helt almindelige mennesker, det gælder ikke mindst inden for fiskeriet.
