Aarhusiansk fiskehandler inviterer til begravelse

Clausens Fiskehandel i Aarhus vil sige farvel til Østersø-torsken med vin og suppe

Lørdag d. 23. oktober klokken 15 inviterer Jakob Clausen og resten af personalet i Clausens Fiskehandel til begravelse for Østersø-torsken. Den noget usædvanlige begravelse vil finde sted på havnen i Aarhus.

12. oktober blev de nye kvoter for 2022 forhandlet færdig i Ministerrådet i EU, og i den ombæring blev det offentliggjort, at kvoten på Østersø-torsk blev skåret med intet mindre end 88 procent.

Det er en kvotenedgang, der vil have store konsekvenser for de tilbageværende fiskere i Østersøen. De har i bund og grund ikke længere noget at fiske efter. Det er den problematik, som Jakob Clausen, ved hjælp af sit event, vil gøre forbrugerne opmærksom på.

I løbet af begravelses-eventet vil Jakob Clausen fortælle og forklare de fremmødte, hvad det med kvoter går ud på, hvorfor sælerne er et problem for fiskerne, og hvorfor politikerne ikke kan beskylde fiskerne for at overfiske i Østersøen.

Til den anderledes begravelse vil der blive serveret kold hvidvin, jomfruhummersupper og alle får noget torsk med hjem. Det hele vil tage en times tid fra start til torsken bliver sendt ud på sin sidste rejse i Aarhus Havn.

Man kan se meget mere om den noget anderledes happening på Clausens Fiskehandels Facebook-side

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter Herning

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter...