Erhvervsminister besøgte fiskere i Hanstholm

Jeg vil også være der, når fremtiden for fiskeriet er så presset som nu, siger ministeren

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) var onsdag i Hanstholm, hvor han mødtes med nogle af de lokale fiskere for at tale om den meget pressede situation, som fiskeriet befinder sig i.

Det fortæller ministeren på Facebook.

– Jeg har snakket med fiskere før. Mange gange. Men jeg kan tydeligt mærke, at stemningen er anderledes lige nu. Troen på en lys fremtid for erhvervet er overskygget af mørke udfordringer, skriver Simon Kollerup.

– Jeg har før været kritisk over for alvorlige problemer i enkelte dele af fiskeriet med at overholde kvoteregler, og når administrationen i styrelsen har været kritisabel. Alt det står jeg ved, for det var brug for at handle – men jeg vil omvendt også være der, når fremtiden for fiskeriet som et vigtigt erhverv i Danmark er så presset som nu, skriver han og takker for en konstruktiv snak og for forslagene til, hvordan vi kommer videre.

– For vi skal have et aktivt og stærkt fiskeri i Danmark, slutter ministeren.

Foto: Erhvervsministeriet

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...