Hirtshals Yard skal have ny direktør

Peter Rishøj Jørgensen stopper som direktør hos Hirtshals Yard A/S og Vestkajens Maskinværksted A/S

Fredag i sidste uge valgte Peter Rishøj Jørgensen at meddele, at han stopper som adm. direktør hos Hirtshals Yard og Vestkajens Maskinværksted. Det skriver Nordsøposten.

Han nåede dermed at få 19 måneder i direktørstolen.

– Jeg vidste, jeg havde meget at lære, da jeg sagde ja til stillingen og endnu mere at bevise. Jeg kan kun sige at jeg er stolt af hvad jeg har formået at udrette på denne tid, hvor begge firmaer er gået fra underskud eller meget lille overskud til at præstere store overskud, noterer Peter Rishøj Jørgensen.

– Organisationerne er blevet rettet til og blevet styrket med de rette kompetencer, for at kunne drive begge værfter videre med flotte resultater. Jeg kan med ro i maven sige, at jeg har gjort hvad jeg kunne og kan se mig selv, mine kollegaer og kunder i øjnene og sige, at alle er blevet behandlet på en fair og ordentlig måde, uddyber den afgående CEO.

– Nu er det tid til at slikke sårene efter denne overraskelse. Når en dør lukker sig, så åbner der sig helt sikkert en ny. Nu må fremtiden vise, hvad jeg skal lave, når jeg har afsluttet alt, og der er endelig styr på min opsigelse, slutter Peter Rishøj Jørgensen.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...