Minister skal i samråd om nedslidte redningsbåde

Der risikerer at gå mellem fem og otte år, inden de gamle og nedslidte redningsbåde skiftes ud

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) bliver nu trukket i samråd i sagen om den nedslidte danske redningsflåde.

Det skriver Lemvig Folkeblad.

Det er Venstres folketingsmedlem Mads Fuglede, der vil have ministeren i samråd om sagen.

Baggrunden er, at flere af de danske redningsbåde i år har været ude af drift.

På et tidspunkt var fem af de 13 store danske redningsbåde ude af drift.

Senest var man nødt til at tage redningsbåden i Thyborøn, Martha Lerche, ud af drift for at sende den på værft i Hvide Sande.

Det skyldtes, at samlingerne mellem styrehuset og skroget på den mere end 30 år gamle redningsbåd var begyndt at tære.

Der blev helt tilbage i 2014 afsat et trecifret millionbeløb til indkøb af nye redningsbåde til vestkysten, men selv om der nu er gået otte år, er man endnu ikke kommet i gang med produktionen.

Forsvarsministeren har i et skriftligt svar meddelt, at der kommer til at gå yderligere mellem fem og otte år, inden de nye både leveres.

Mads Fuglede siger til Lemvig Folkeblad, at han håber, det vil være muligt at rykke leveringstiden frem, og det er det, han nu vil have ministeren til at forholde sig til.

Samrådet finder sted på den anden side af sommerferien.

Foto: Heidi Ebey Grønkjær

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...