Tilbagegang for norsk seafood-eksport i november

Det hører til sjældenhederne. Men norsk seafood-eksport er faldet i november i forhold til samme periode sidste år

Corona-pandemien har været hård ved norsk seafood-eksport, som i november måned oplevede et fald på 11 procent i forhold til samme måned i 2019, skriver Fødevarewatch.dk.

I november blev der eksporteret seafood for 1,2 mia. norske kroner færre end i den tilsvarende måned i 2019.

Samlet set eksporterede norge fisk og skaldyr for 9,4 mia. norske kroner i november i år, svarende til 6,6 mia. danske kr. 

– Norsk seafood-eksport mærker nu virkelig effekten af en hotel- og restaurantsektor, som mere eller mindre er lukket i Europa. Dertil bliver der gerne spist traditionelle produkter såsom klipfisk og tørfisk i større middagsselskaber med venner og familie. Når den form for forsamling begrænses, går det ud over efterspørgslen, lyder det fra Tom-Jørgen Gangsø, direktør for markedsindsigt og markedsadgang i Norges Sjømatråd i en pressemeddelelse fra Norges Sjømatråd.

Laks udgør langt hovedparten af eksporten for Norge, og i årets første 11 måneder har norge eksporteret laks for 96,6 mia. norske kroner, hvilket svarer til omkring 68 mia. danske kroner.

For hele 2020 oplever norsk seafood-eksport dog en tilbagegang i eksporten af laks. Det er første gang siden 2011.

Midlertidig lukning af et område i Skagerrak

Fra den 27. april til17. maj 2024 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak

Midlertidig lukning af et område i Skagerrak

Fra den 27. april til17. maj 2024 er det forbudt at fiske inden for et...