Hav Line kræver kæmpe erstatning

Norske Hav Line indleder retssag mod Norges Nærings- og Fiskeridepartementet. Kræver 717 mio. i erstatning

Hav Line med det store slagteskib Norwegian Gannet, fik i sidste uge besked på, at en dispensation fra reglen om, at kvalitetskontrol af eksportlaks fra Norge kun kan ske på land i Norge, ikke bliver forlænget efter 1. juli i år.

Lakseskib får ikke forlænget dispensation 

Virksomheden har bygget et stort distributionscenter i Hirtshals, og Norwegian Gannet har hentet laks i de vestnorske havbrug og slagtet dem undervejs til Hirtshals for videre distribution ned gennem Europa.

I en retssag mod Nærings- og Fiskeridepartementet i Norge kræver Hav Line nu at få beslutningen omstødt. Sker det ikke, vil Hav Line kræve 717 mio. norske kroner i erstatning. Det svarer til 463 mio. danske kr., og er som kompensation for virksomhedens investeringer, skriver netmediet Fødevarewatch.

I foråret 2019 blev de norske regler om sortering af produktionsfisk ændret, så den del ifølge reglerne skulle ske på norsk grund. Dermed var en stor del af Norwegian Gannets eksistensberettigelse borte. Virksomheden fik en dispensation fra reglerne gældende til 1. juli 2020. Det er denne dispensation, der ikke er blevet forlænget.

Retssagen indledes mandag i Bergen.

 

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...