Priserne var nærmest overdreven høje

Maj måned er startet virkelig godt ud for HM 120 Astoria

Det var en god dag på HM 120 Astoria, da skipper Asger Christiansen var inde for at losse sine fangster til auktionen i Hanstholm 2. maj. I hvert fald kunne han melde, at dagens salg har været har været det største, der er lavet på HM 120 Astoria har lavet til dato.

– Vi har fanget cirka 500 kasser torsk, rødspætter og alt muligt blandet fisk, men det er mest torsk. Det tager selvfølgelig noget kvote, men det er også derfor vi har købt den kvote til at starte med, fortæller Asger Christiansen om den fine fangst, som de tre besætningsmedlemmer og en lærling har været fire dage om at få fanget i den norske del af Nordsøen.

Priserne for fisken klager skipperen fra Hanstholm virkelig ikke over. Han fortæller, at de var bedre end forventet, og i forhold til ugen før, så har priserne virkelig fået et løft på især fladfisk.

– Det var fine priser på torsk, men vi var nok nærmest de eneste, der havde rødspætter på auktionen i dag. Derfor var priserne nærmest overdreven høj, lyder det fra skipperen på HM 120 Astoria.

Asger Christiansen fortæller, at han 1. maj havde set, at der var fornuftige priser, men at han havde hørt, at det ikke var den bedste dag. Derfor havde han da tænkt, at det måske ville være en god dag på auktionen, når han ville losse 2. maj, og han fik ret i sin antagelse.

– Det er rart, at når man har været ude for at fange noget, at man så også får en god pris på auktionen. Det er ikke altid, at det hænger sådan sammen, men det gjorde det i dag. I dag faldt det så fint ud, at vi kom med nogle gode mængder og får nogle fine priser for det, fortæller han.

Og prisen på især rødspætter var gode, han fortæller at de fik 60 kr. kiloet for rødspætterne.

Se galleri: Minister og ordførere diskuterede fiskeri ombord på FN 462 Jeanne

Der blev snakket fiskeri i brede træk, da fiskeriminister Jacob Jensen sammen med politiske ordførere inden for fiskeri mandag besøgte Hirtshals. (Se galleri nederst...

Se galleri: Minister og ordførere diskuterede fiskeri ombord på FN 462 Jeanne

Der blev snakket fiskeri i brede træk, da fiskeriminister Jacob Jensen sammen med politiske ordførere...