Ministeren ser forbedringspotentiale på regelfronten

Fiskeriministeren vil se på, om man kan gøre reglerne i dansk fiskeri knap så emsige og rigide

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) lagde fredag vejen forbi Beach Bowl i Søndervig, hvor han holdt tale og deltog i en paneldebat i forbindelse med årets fiskerikonference.

Ministeren havde tidligere på dagen været i Thyborøn, hvor han overværede uddelingen af de blå beviser og var med til at fejre fremtidens fiskere.

Mindre emsige regler

I forbindelse med besøget i Thyborøn talte Rasmus Prehn med medlemmerne af den lokale fiskeriforening. 

– Noget af det, de engagerede medlemmer af fiskeriforeningen i Thyborøn gav udtryk for var, at vi måske skulle kigge på, om noget af den regelhåndtering, der er i erhvervet, om den kan være knap så emsig, sagde ministeren og fortsatte:

– Jeg tror der er et forbedringspotentiale, så det kigger vi på. Vi skal have en begavet og smart regulering af fiskerierhvervet, lød det fra talerstolen i Søndervig.

Men sad der en fisker eller to i salen og håbede, at de mange regler for fiskeriet vil forsvinde, så blev de hurtigst skuffede igen. For som ministeren sagde til forsamlingen:

– Jeg giver ingen garanti for, at vi gør op med regler som sådan. For det gør vi ikke, vi bliver nødt til at have nogle regler, sådan er det. Det er en del af det, vi har forpligtet os til overfor EU, men vi kan måske gøre det knap så nidkært og emsigt.

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...