Alt for mange torsk og sej i norsk og britisk farvand

Der er for alt for ringe sammenhæng mellem de kvoter, fiskerne tildeles, og de fisk, man rent faktisk kan fange, når man er på havet
af Svend Boye Thomsen
22 nov 2021

Sådan lyder det fra fiskeskipper John Christensen, der har fartøjet L 654 Pia Glanz i Thyborøn.

Det er især et problem, at kvoterne på torsk og sej er sat alt for lavt, for dem er der mange af, og det vanskeliggør fiskeriet efter andre arter.

- Efter Brexit må vi kun fange 2.500 kilo kulmuler i norsk zone per fangstrejse. Det kan vi fange på en formiddag, og det kan vi ikke leve af. Når vi så prøver at fange kulmuler i britisk farvand, så render vi ind i, at der er torsk og sej over alt, og dem må vi ikke fange, fortæller John Christensen. 

De mange torsk og sej er også et problem i det blandede fiskeri efter arter som havtaske, helleflynder og skærising, og det gælder både i britisk og i norsk farvand.

- Når man er sat i verden for at fange fisk, så er det ret frustrerende, at man hele tiden skal prøve at undgå at fange dem. Det er ikke særligt opmuntrende for dem, der skal bøvle med det, siger han.

Besætningen om bord på L 654 Pia Glanz er typisk på havet 20 dage ad gangen, og fiskene landes i Norge, hvorfra de køres til auktionen i Hanstholm.

Når der skal skiftes besætning på skibet, sker det som regel i Thyborøn, hvor man også får foretaget vedligehold og lavet reparationer, når der er behov for dette.  

Flere Nyheder