L 254 Selena – Krabbeklør får det til at løbe rundt

Når plan A går i vasken er det en god ting at have en plan B

Når man forventer at fiske efter søer, og der så ikke kommer nogen, er det selvfølgelig rigtig ærgerligt. Især i år, hvor der virkelig har været gode priser for stenbiderrogn.

– Det var rigtig skidt her i Limfjorden, hvor sælerne har ødelagt det fuldstændig. De følger simpelthen med, når jeg har flyttet mine garn, og så bliver de, til søerne går i garnene. Vi har i mange år haft følgeskab af spættede sæler, men nu har vi også gråsæler her inden i fjorden. De æder mere, og så er de så store, at de splitter vores grejer ad, siger Andy Overgaard, som fisker på fjorden med L 254 Selena.

Når ens plan A går i vasken, så må man have en plan B og nogle gange en plan C.

– Jeg er i gang med at fiske taskekrabber nede ved Oddesund. Fjorden er helt fuld af dem igen, og har jeg samlet nok, så bliver de kørt til auktionen i Hanstholm. Det var det, jeg levede af sidste år. Og det bliver det også i år, siger Andy Overgaard, som kom sent hjem onsdag.

– Der var rigtig mange krabber i garnene, så jeg havde to kurve krabbeklør. Derfor var jeg nødt at køre til Hanstholm, så jeg var ikke hjemme før kl. 2 i nat.

Nogle krabbefiskere bruger krabbeknusere, men det gør Andy Overgaard ikke.

– Det er et stort arbejde at pille alle de krabber ud af garnene. Men jeg har et pil-af-bord, og så går det. Der er nogle, der bruger en krabbeknuser, men jeg gider ikke det svineri, fortæller han.

For tiden har han tre rækker krabbegarn ude, men de skal nok ikke stå så længe som sidste gang.

– De blev røgtet efter fire dage, hvor der så var to kurve fyldt med krabbeklør. Så mon ikke, jeg skal ud lidt tidligere næste gang. Det kommer også an på vejret, så det må jeg se, lyder det fra Andy Overgaard.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...