Logistikken er den største udfordring for Aarhus-fiskerne

AS 9 Hummeren fisker efter hummere syd for Aarhus - og fiskeren er nødt til at køre fangsten helt til Hanstholm

Det er ofte en stor udfordring for de få tilbageværende fiskere i Aarhus at komme af med deres fangster, når de har været på havet efter fisk og skaldyr.

Det fortæller René Rosengaard Christensen, der har AS 9 Hummeren i Aarhus.

Han er en af tre tilbageværende bierhvervsfiskere i byen, og han fisker efter hummere med tegner syd for Aarhus.

– Sidst jeg var ude, havde jeg omkring 30 kilo hummere med hjem. Det var sådan set okay, men der ligger mange timer i det, når det er tegnefiskeri, og det største problem er, at jeg ikke har kunder nok i Aarhus. Det betyder, at når jeg har gode fangster, så er jeg nødt til at køre dem hele vejen til auktionen i Hanstholm, siger han.

For de sidste 15-16 år har der ikke været fiskeri af betydning fra Aarhus, og det er derfor også mange år siden, at eksportørerne stoppede med at hente fisk og skaldyr i byen.

René Rosengaard Christensen afsætter af samme grund – så vidt muligt – til de lokale restauranter og til private, som kommer forbi på havnen for at købe hummere.

– Jeg tager 250 kroner per kilo på kajen, og det er inklusive moms, så hvis man beder om en regning, kan man også få det. Det får man ikke billigere andre steder, siger han.

Man kan følge med i René Rosengaard Christensens fiskeri og se, hvornår der er mulighed for at købe friskfangede hummere i Aarhus på Facebook-siden AS 9 Hummeren.

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...