RI 236 Lisbeth Frich: Fisker jomfruhummere i Skagerrak

Hvide Sande-fisker Jens Frich har to af sine tre fartøjer i Skagerrak, hvor de fisker jomfruhummere

Hvide Sande-fisker Jens Frichs fartøjer RI 236 Lisbeth Frich og RI 428 Nordkysten har den seneste måned fisket efter jomfruhummere i Skagerrak.

– Det er gået stille og roligt. Jeg vil sige, det har været tilfredsstillende, siger Jens Frich.

Han konstaterer dog samtidig, at det er svært at få god økonomi i fiskeriet med de meget høje priser på brændstof.

– Som det er lige nu, kigger jeg ikke så meget på, hvordan økonomien ser ud for skibet, for så får jeg bare mit gode humør ødelagt. Det, der betyder noget for mig, er, at mine gode og stabile folk, som jeg har haft med i 40 år, kan tjene en månedsløn, og det kan de, siger Jens Frich.

Han fortæller, at det er planen, at begge fartøjer skal fiske hummere i Skagerrak året ud.

– Vi har ikke nogen alternativer. Tidligere fiskede vi fire måneder om året i Østersøen, men det fiskeri er elimineret totalt og aldeles, siger han.

Jens Frich har også fartøjet RI 275 Karinette, men det har han valgt at lægge til kaj.

– Vi har fisket industrifisk med Karinette tidligere på året, og det kan også være, det skal ud og fiske blandet fisk på et tidspunkt, men som det er lige nu, kan det dårligt svare sig, siger han.

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...