RI 236 Lisbeth Frich: EU må træde i karakter over for Norge

RI 236 Lisbeth Frich og RI 428 Nordkysten fisker i Skagerrak, mens de venter på adgang til norsk farvand

Det er et stort problem for dansk fiskeri, at der endnu ikke er landet en aftale mellem EU og Norge. En af de fiskere, der er ramt af det er Jens Frich, der har fartøjer RI 236 Lisbeth Frich og RI 428 Nordkysten i Hvide Sande.

– Det betyder alt for de lidt større fartøjer, for det gør, at vores fiskevand indsnævres til noget ingenting, når vi alle sammen skal ligge og fiske i det samme område, siger Jens Frich.

RI 236 Lisbeth Frich fisker efter blandet fisk i Skagerrak, og RI 428 Nordkysten fisker ligeledes i Skagerrak efter blandet fisk, men også efter jomfruhummere. Fiskeriet er rimeligt efter omstændighederne, og det er især de høje priser på fisk og skaldyr, der holder hånden under fiskeriet.

– Men det ændrer ikke på, at det er et kæmpe problem for dansk fiskeri, at vi ikke har adgang til norsk farvand, og jeg frygter, at det er noget, vi kommer til at leve med fremover, for der er ingen tvivl om, hvad det er, Norge vil. Nordmændene har ikke lavet andet end at bygge skibe de sidste fem år, og nu vil de have fiskene for sig selv. Derfor mener jeg også, at EU er nødt til at træde i karakter og tage Norges adgang til det indre EU-marked med i forhandlingerne, for ellers har EU ikke noget at handle med, siger han.  

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...